Det er mit ansvar, når opvasken står i stakke på bordet, selvom der er plads i opvaskemaskinen.
Det er mit ansvar, når maskinen ikke bliver fyldt igen, efter den er blevet tømt.
Og det er mit ansvar, når mine børn ikke hjælper til.
I bund og grund er jeg temmelig naiv, jeg tror altid på det gode i andre.
Lige i køkkenspørgsmålet, tror jeg, at selvfølgelig sætter man sit brugte service til side, skyller af og rydder væk. Og når det så ikke sker, så ender jeg med at blive irriteret og gøre det selv, men hvem hjælper det – hvem lærer at det er ligemeget, det skal nok blive fjernet…
Altså - det er mit ansvar.
Og nu fik jeg nok.
En plan er lavet, det virker som om, det kunne være vejen frem. Altså har vi nu faste dage, hvor køkkenet skal holdes pænt og rent.
- Er spændt på, om det så også i sidste ende virker!
hvis det holder...kopierer jeg ideen :-)
SvarSletAnne, jeg vender tilbage... hvad med evaluering efter 14 dage? :)
SvarSletHer hos os kalder vi det økologisk børneopdragelse. På et tidspunkt fatter de vel logikken...det med selv at se, at det er nødvendigt...Vi er der ikke helt endnu, men det hjælper (har prøvet den med forskellige opgaver tegnet på på et skema med kryds og i sidste ende en belønning...det funkede ikke her,så vi vendte tilbage til det andet). Måske et fif I kan bruge: Jeg er begyndt at være ærlig om, når jeg er træt, ved at blive kvalt af allergi, deres far er udmattet af stress osv.Sjovt nok er det netop det, der får dem til at tage ansvar!
SvarSletSusling, jeg håber stadig, og jeg synes også jeg har prøvet det, der med at sige fra... jeg synes bare ikke det hjælper.
SvarSletPå den anden side, bliver de større og måske ser jeg også små forandringer, der skal hjælpes lidt på vej.
Jeg har ikke opgivet håbet endnu.
Og tak for det gode fif, det skal selvfølgelig ikke glemmes :)
14 dage vil være en fin periode...den må kunne vise om din plan virker :-)
SvarSletJeg vender tilbage, Anne :)
SvarSlet