Jeg gider ikke selvmedlidenhed, specielt når det er selvforskyldt.
Jeg burde vide bedre, men glemmer måske at lytte. Men jeg troede faktisk….
Gårsdagens punktering og efterfølgende gåture, var ikke godt for mit knæ. Jeg troede helt alvorligt at de tre kilometer frem og samme tilbage, ikke skulle være noget problem.
Så er det heller ikke værre, jeg kan sagtens komme rundt. Mere en konstatering af at knæet bare ikke fungerer optimalt.
Helt fantastisk er det, at jeg i går endelig kom igennem til en ortopædkirurg, der allerede på tirsdag har mulighed for en forundersøgelse.
Lige meget hvor jeg ringede hen, havde de lange ventetider og jeg havde indstillet mig på at skulle vente. Lige indtil jeg i går fik kontakt til en hjælpsom klinikassistent, der henviste til et par læger, hun vidste ikke havde helt så lange ventetider.
Taknemmelighed er den følelse, jeg sidder med lige nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar