Weekendbørn

Jeg skal gerne indrømme, at jeg havde set frem til en weekend uden børn... bare tid til mig.

Men sådan bliver det ikke!

Emilie er stadig ikke frisk - hun lå på sofaen og sov da jeg kom hjem og vidste adspurgt hverken fra eller til. Beslutningen blev så min - Nej du skal ingen steder.

Vågner hun op i morgen helt frisk og klar, så er det ikke længere end hun stadig kan komme af sted. Jeg tvivler og det er helt okey. Vi skal bare have en stille, langsom og hyggelig weekend :)

Da Emilie ikke skulle derud, meldte Daniel også fra. Han er der, hvor det ikke længere trækker så meget at tage derud, men hvor han endnu ikke er helt klar til at melde fra.

Det gjorde han nu - og selvom jeg selvfølgelig synes det kan være godt også at være hos far, er jeg ikke blind for at der er kedeligt. At Daniel er så stor nu at han har sit eget liv og sine egne interesser, der desværre ikke altid tages højde for.

Jeg ved også, det kan være svært at sige højt, at tilkendegive at jeg vil hellere noget andet. Så en stille sejr var det alligevel at han bliver hjemme, selvom lillesøster fik lov at ringe og tigge om ikke han kom :)