tirsdag den 9. december 2008

Blebukser!



Den hemmelige gave er pakket ind og pakket ud igen - og bragte glæde, selv hos et feberhærget barn.

En taske strikket af garnet fra kælderen - jeg skal helt sikkert også have en selv, også selvom det er hårdt at strikke i.

Ud fra en syet taske jeg så engang, komponerede jeg en både nem og overskuelig opskrift, det hele strikket ud i et. Først da jeg nåede til monteringen og de få sømme, gik det op for mig, at det jeg havde lavet, absolut ikke lignede en taske, mens en stor baby sikkert ville kunne få glæde af den som blebukser :)


Færdigsyet og med nedbukket kant foroven, fik den to gange i maskinen og ændrede sig fra at være hård og kradsende, til at være blød og dejlig.

Et foer og en hank - der er ingen knap eller anden lukkemekanisme. Jeg overvejer en magnetlås i kanten. Der er en enkelt lomme indeni og et par blomster udenpå.


Hvis der er interesse vil jeg gerne skrive opskriften ned :)

Efter at have ringet til lægen hele dagen i går, kom jeg endelig igennem i dag og tøsebarnet er presset ind om 1½ time. Hun har det stadig rigtig dårligt, er opsvulmet i ansigtet som havde hun været på en eller anden form for hormonbehandling og feberen stiger.

5 kommentarer:

  1. Jeg er MEGET interesseret i opskriften på tasken. Den er sindssygt sød! :-)

    SvarSlet
  2. Stakkels barn- håber I får at vide hvad og hvorfor og hvordan det kan gå væk !
    Taske er så utrolig flot ! Helt pjattet med at du "blander" strik og stof.

    SvarSlet
  3. Jeg er også rigtig forelsket i din taske. Spekulerer lidt på om jeg mon kan strikke den - lysten er der i hvert fald :-)

    SvarSlet
  4. Den er vildt fed!! Meget gerne opskrift :-) Eller en bare en ca. måde at gøre det på, så vi finder vi nok selv ud af resten... Helt vildt fed er den!!

    God bedring med tøsebarnet...

    SvarSlet
  5. Tak skal I have allesammen. Jeg er egentlig også ret pjattet med den, så en opskrift kommer - snart :)

    Barnet er i bedring - håber jeg :)

    SvarSlet