Bytur

Efter en stille, langsom morgen, der strakte sig langt over middag, besluttede jeg at noget skulle der ske i dag. Emilie blev overtalt - det er nemt, hun tager gerne udfordringen op når der er eventyr i sigte - Daniel ville ikke.
En tøsetur altså!
Vi drog mod byen og H.C. Andersen-slottet, for endelig at se udstillingen inden der bliver lukket ned.

Emilie glæder sig med mellemrum over H.C. Andersens historier og fortællinger om hans liv, således har der været snakket meget om hvorvidt han stadig lever, eller hvornår han døde. Nu sidder jeg her og bliver helt ærgelig over aldrig at have besøgt hans grav - det må blive et sommerprojekt :)
I dagene op til jul fandt hun hans samlede værker frem og forlangte juleeventyr - har H.C.Andersen skrevet juleeventyr? tænkte jeg, hvorpå tøsebarnet mente at Den lille pige med svovlstikkerne var passende og meget sørgelig - synes hun. Dagen efter læste jeg Grantræet og blev helt glad for, hun nåede at falde i søvn inden historien var slut.

Da vi nåede Rådhuspladsen, synes jeg derfor det var på sin plads at gå hen forbi statuen af forfatteren og Emilie var ikke sen til en tur på skødet. Han indbyder næsten til det, og det ses tydeligt, hun ikke er den eneste, der har været der forbi.


På slottet indløste vi billet til Bodies og jeg valgte også at betale for en audioguide, der på børneniveau kunne fortælle om enkelte dele af udstillingen. Det var en god investering, Emilie havde god glæde af ikke hele tiden at skulle høre på, hvad jeg kunne fortælle. Samtidig gav det hende muligheden for at kunne fortælle mig noget, hun pludselig vidste og det er helt klart godt for Emilies måde at indlære :)

Jeg havde måske forventet mere. Det er svært at sige hvad, men udstillingen har været så blæst op i medierne, at jeg gik derfra med en følelse af allerede på forhånd at have set det hele.
Emilie derimod fik rigtig meget med. Meget tidligt i gennemgangen gik det op for hende, at hun havde måske nok regnet med det ville være kedeligt, men det var ret spændende.

Der var dog helt klart dele af udstillingen der var mere spændende end andre. Delene om knogler, muskler og fostre fangede langt mere end de dele af udstillingen om de indre organer. Hjernen var spændende nok, indtil den blev skåret i skiver - det er lidt sværere at forholde sig til.
Rygerlungerne var specielt interessante ligesom blodårene i en hel arm og hånd var spændende. Hun var ked af ikke at kunne se fostre helt frem til fødslen, men synes klart de der var, fortjente et ekstra kig.

Udenfor igen, ringede bedsteveninden og vi besluttede sammen at finde noget mad. det blev pizza - en noget spøjs oplevelse. Derefter gik turen mod bedsteveninden og en kop the. Forinden fandt vi en åben DøgnIrma og købte is, mælk og chokolade, for Emilie mente måltiden skulle slutte med is og varm chokolade.

To kopper the senere gik jeg kold og vi skyndte os i overtøjet og fandt en bus, der kunne køre os hjem til en hyggestund på sengen, hvor der fra Emilies mund flød ord i en plaprende lind strøm uden start, ende eller mening, indtil hun faldt i søvn :)