fredag den 5. december 2008

Opvask


Efter to omgange snurren, er der nu næsten bund i stablerne.


Efter ved selvsyn at have konstateret at hanen var åben, fik jeg i morges fat i en af håndværkerne og forklarede ham mit problem... Det er nok filteret der er stoppet, sagde han.


Filtret...?
Forsøgte jeg samtidig med jeg forsøgte at se ud som om, jeg aldrig havde hørt om filtre. Håndværkeren sukkede og spurgte hvor jeg boede... hoppede ind under vasken, afmonterede slangen til maskinen, bad om en skål og konstaterede der ingen vand kom gennem hanen!




Nogengange skal man bare slå på den, så sker der noget.



Sagde han, mens han hamrede løs på hanen.
Det virkede, der kom vand - i skålen!

Samle igen, så skulle det virke.
Hmmm tænkte jeg og tændte for maskinen. Ingen vand :(


I mellemtiden dukkede endnu en håndværker op og mens første håndværker skilte delene ad igen og endnu engang kunne konstatere, der ingen gennemgang var og endnu engang tævede løs på den stakkels vandhane, med gennemgang til følge og manglende gennemgang efter montering, mente håndværker nummer to, det ville være bedre bare at sætte en ny hane på.

Håndværker nummer et insisterede dog på at gennemføre hele proceduren endnu engang, før han gav op og en ny hane blev fundet.

Der var gennemgang, da jeg nåede hjem efter arbejde, og siden har maskinen arbejdet på fuld kraft.


Og jeg, der lige nåede at blive bange for udsigt til nyinvestering :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar