Farvel jul

Det ser ud til maskineriet vil igen - det kræver nogle andre programmer og tilvænninger. Måske ender det med at blive godt - lige nu er jeg ikke ovenud tilfreds. Hvorfor ser mine billeder pludselig så elendige ud... nå det må jeg se på :)

Ungerne er taget hjem til far, så nu er det tid at sige farvel til julen. Jeg har hentet kassen til julepynten og vaskemaskinerne snurrer i kælderen.

For første gang var det ikke uden vemod jeg sagde farvel til ungerne, på deres tur mod farmand. Det kan være svært at vokse op og blive selvstændig. Vemodet kommer mest af, at tidligere var det bare mig, der var opmærksom på, at det måske ikke altid er lige rart at være hos far. Gennem det sidste år er også ungerne blevet mere klare omkring det. Jeg ved det bliver svært at sige fra.

Med fare for at sige grimme ting om barnefaderen, så skal det alligevel ud. Han gør det så godt han kan, og som jeg ser det er han som mange andre forældre, der kun ser deres børn hver anden weekend og ikke deltager i forældremøder eller den grå hverdag, og derfor får svært ved at følge med, får svært ved at forstå alt det der foregår indeni.

Børn er loyale mod deres forældre og det er ikke fair hvis forældrene ikke også er det mod børnene. Det er altid børnene, der kommer i klemme. Jeg har altid forsøgt ikke at sige grimme ting om børnenes far, han er deres far, og det vil han altid være. Når det er sagt, og punktet er nået, hvor det ikke længere er let at være barn og teenager et sted, hvor man ikke føler sig set eller hørt, er jeg nød til at sige: jeg ved det godt og tage nogle snakke om hvordan det måske kan ændres. Jeg har også set mig nødsaget til at stille spørgsmål til barnefaderen, som jeg håber, håber han tænker over til gode for sine børn.

Jeg ved de har det godt, de skal nok klare det, og blive fornuftige voksne mennesker. Nogengange er det bare trist at tænke på alt det de skal igennem, inden de når dertil.