tirsdag den 2. december 2008
Lys i kæder
Jeg har boet i min lejlighed snart 6 år, alligevel har jeg endnu ikke fået gardiner op. Dvs det er ved at ændre sig, ungerne har den forgange sommer fået gardiner på deres værelser, og jeg har stof liggende til soveværelset.
Den eneste grund til gardiner skulle være hyggen eller afskærmning af lys, for ingen kan se ind. Vi bor øverst og har skrå vinduer. Det eneste sted med lodrette vinduer er mod begsiden af huset, ved altanen. Vi bor i den sidste blok og den næste bebyggelse er etplans.
Engang i foråret besluttede jeg alligevel at nu var det ved at være tid for gardiner i stuen, for nok er udsigten fin, men solen en sommerdag blænder også alt og alle. Jeg forestillede mig florlette hvide gardiner og købte en wire i Ikea. Den kom aldrig op, hullerne blev boret, men jeg fik forlagt wiren. Jeg har ledt og ledt og ledt - og kapituleret. I lørdags på min tur, købte jeg derfor en ny, og som noget ganske naturligt materialiserede den gamle sig i det øjeblik, jeg købte en ny.
Nu hænger den der, men uden gardiner. I stedet fandt jeg alle mine lyskæder frem og måtte konstatere at halvdelen er afgået ved døden :( Resten derimod, hygger sig fint på min nys ophængte wire :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor ser det hyggeligt ud, pernille, og ganske smart fundet på :-)
SvarSletDet ser da herligt ud! Mørket bliver jo også holdt ud af alt det lys :-)
SvarSletTak skal I have. Jeg synes det er hyggeligt :)
SvarSletLysgardiner - det er altså tjekket....
SvarSletTjekket! Tak marianne - det virker i hvert fald, så må de florlettet vente til sommer :)
SvarSletHvor ser det bare hyggeligt ud! Jeg elsker den mørke tid, jeg kan slet ikke få nok af lyskæder og levende lys.
SvarSletDet er nogengange så lidt der skal til, og så er der bare hyggeligt. Jeg tror også jeg bliver nødt til at erstatte de lyskæder, der havde lidt overlast - der er lidt tomt i den anden ende af wiren :)
SvarSlet