tirsdag den 9. december 2008

Taskeopskrift



Min taske er strikket af uldent vævegarn på en rundpind nr 4.
Jeg målte ikke den færdige taske inden valkning i maskinen, men mit færdige resultat er ca 30 x 50 cm incl kanten foroven. Kanten er ca 10 x 38 cm.

Hvor stor din taske bliver afhænger af garn og pinde, men også eventuel efterfølgende valkning.

Hele tasken er strikket som et stykke på rundpind.


Start med at slå 100 masker op og strik 25 omgange ret.

Strik en omgang vrang, og strik yderligere 25 omgange ret.


De 50 omgange er kanten, der bukkes dobbelt ved vrangpinden ved montering.



På den næste omgang tages ud til 200 masker: *1 ret, strik 1 drejet ret i lænken mellem to masker* gentag omg. ud.

Nu strikkes 50 omgange ret - eller så dyb tasken ønskes.

Siderne af tasken lukkes, så kun maskerne til bunden er tilbage:Luk 50 masker, strik 50 ret (og lad dem sidde på
pinden), luk 50 masker.


Strik 50 pinde glat frem og tilbage over de sidste 50 masker.

Klip en lang tråd og sy bunden sammen med maskesting(de 50 masker der lige er strikket og de 50 masker der stadig sidder på pinden.


Maskesting er syede masker, så det ikke er til at se hvor syningen er .
Sy med en stor nål uden spids.


Sy skiftesvis gennem to masker fra den ene pind og to masker fra den anden pind.

Stik nålen ind forfra i den yderste maske på nederste pind og stik den bagfra ud i den næste maske. Gør det samme på de to yderste masker på den øverste pind. Tilbage ved maskerne på den nederste pind stikkes ind forfra i den sidste maske fra forrige sting og op igen i næste maske.


Jeg har kigget lidt efter bedre forklaringer på nettet, men kunne ikke finde nogle rigtig gode. Der er en lille film på YouTube, der måske er lidt nemmere at forstå, måske ikke :)

Nu er tasken strikket færdig. Holder du den op foran dig ligner den en babyblebuks :)


Den øverste kant bøjes ind og sys til.

Siderne sys på bunden, så sidedelen rynker.



Skal tasken valkes er det nu :)


Til foeret målte jeg taskens højde og bredde og sidebredde og klippede et langt stykke ca. 60 x 30 cm til for-bund-bagstykke og to stykker a ca 20 x 30 cm til sider.

Jeg klippede også en lomme og syede på det øverste af det lange stykke inden sammensyning.

Sy siderne til øverste og nederste del af det lange stykke.

Lav læg i sidestykkerne mod bunden og sy fast.

Lav læg øverst i foeret, så det passer til omkredsen af kanten nederst inde i taske og sy foeret fast i hånden.



Jeg lavede hank af en stykke grosgrain, jeg beklædte med stof og satte på 2 D-ringe. D-ringene satte jeg i 2 karabinhager, jeg gjorde fast på tasken med et stykke stof jeg klippede i facon og foldede om karabinhagen.
Hanken kan også strikkes eller der kan være to korte hanke - en på hver side af tasken eller ...

Jeg sluttede med at hækle tre små blomster og sætte på med et par perler som pynt.


God fornøjelse

14 kommentarer:

  1. Hvor er den skøn! Gid jeg havde tid og tålmodighed til at strikke...

    SvarSlet
  2. Det er en meget flot og gennemarbejdet opskrift!
    Jeg er imponeret !

    SvarSlet
  3. Rigtig sød taske du har lavet! Tak for opskriften og især for din illustrative måde at vise, hvordan man syr pænt sammen:-)

    SvarSlet
  4. Hvor er den fin, det skal helt sikkert afprøves :-) Tusind tak for opskrift!

    SvarSlet
  5. Hej Pernille
    Det er da den flotteste taske jeg længe har set. Super skønt farvevalg.
    God bedring til din seje datter.

    SvarSlet
  6. Hvor er den bare yndig og med så fine detaljer omkring karabinhagen, den matchende blomstrede hank og de søde hæklede blomster. Din vejledning er utrolig flot og så fint illustreret.

    SvarSlet
  7. Nynne og Evi - Det er dejligt I synes den er flot, Tak for det :)

    SvarSlet
  8. jeg faldt lige over din blog på blogbot og dette indlæg med den meget flotte taske i vævegarn....den er bare super flot og rigtig smart....

    SvarSlet
  9. Mange tak Anita - og velkommen til :)

    SvarSlet
  10. JUbiii - har først lige fundet vej til din blog - første indlæg jeg har læst var fra da du var på vej mod Oslo - og dér stod der sådan en lækker takse på billedet...århhh, tænkte jeg, den er nu nok købt et eller andte listigt sted - men i dag fandt jeg så tilbage til din gode blog og kiggede lidt rundt... og vuptiiii...her er ne super tjekket opskrift og SÅ er det da vist bare om at komme igang med at kreerer sådan en lækker sag som den du her har skrevet en gennemført vejledning til ...ih, TAK fordi du så rundhåndet deler ud!! Herligt!

    SvarSlet
  11. Tusinde tak for en FED opskrift :-D
    Og endnu mere tak for en YDERST god beskrivelse af maskesting.... :-D

    SvarSlet
  12. Rigtig flot! Min datter kræver straks at få en... :-)

    SvarSlet