Reynisfjall, Reynisfjara og søpapagøjerne

 

Ved Vik i Mýrdal er der udsigt til Reynisfjall - det lokale bjerg (blandt mange..). I vandet under fjeldet står Reynisdrangar, drengene eller troldene, der blev til sten.  

Ved vandet er sandet sort, som sandet er på hele den sydlige strækning af Island. Sikkert også andre steder - vi så også strande, hvor sandet var nærmere den farve vi betegner som sandfarvet.  I virkeligheden er det sorte ikke sand, men vulkanske rester, slået i bittesmå rundede stykker. Men i min optik er det sand, når det ligger på stranden. 

Og sort sand lyder ret cool.  

Fra Vik i Mýrdal, et kort ophold, mulighed for proviantering og toiletbesøg kørte vi tilbage mod Selfoss, hotellet og en lang dag med mange oplevelser. 

Vi startede med at køre om på den anden side af Reynisfjall - her var standen også sort. Stranden hedder Reynisfjara og store skilte advarede os både med skrift og tegninger om at komme for tæt på vandkanten og de vilde Deadly Sneaker Waves, der hvert år æder en turist eller to. Guiden advarede os også - så der var sikkert noget om det. 

Vi lod være med at gå for tæt på vandet. 

 

 

Fra stranden kunne vi dels se ud over vandet og de store basaltformationer Reynisdrangar fra en anden vinkel. Vi kunne også se op mod toppen af fjeldet og observere søpapegøjer eller lunder flyve rundt. Der var mange af dem. Man skulle nok have haft en kikkert med stærk zoomfunktion eller en ornitolog med sig, for at se andet end en flok flyvende fugle - men de var der. 

Stedet hjemsøges af ornitologer, fordi der netop er gode observationsmuligheder. 

Vi synes i virkeligheden nok det var mere spændende at gå langs stranden mod et fantastisk syn af stakkede basaltformationer, der fik mig til att tænke på stenformationerne i den gamle abegrottte i Zoo. 

Her har temperaturforskelle fået bjergmasivet til at slå lodrette revner, der midt i den vilde natur lå foran os som noget der var taget ud af et eventyr.