Tilbage til en gang i sommers var Lærke på besøg. Da hun tog hjem glemte hun den medbragte vaskeklud.
Det blev startskudet til endnu en hjemmegjortt julegave. Dengang havde jeg nemlig vævet bomuldsrester til vaskeklude, og personligt er jeg ret glad for mine egne, så jeg synes også hun skulle have nogen.
Jeg dykkede igen ned i kassen med bomuldsgarn, brugte et sammensurium af hele og halve nøgler, fik ryddet godt ud og endte med et pænt forbrug af resterne i bomuldskassen.
Jeg lavede en længere trend end jeg gjorde til de to andre sæt vaskeklude jeg harr vævet og endte med forbrug på 388 gram garn.
Der er en del spild i hver ende af sådan et langt vævet stykke, men det er man lissom nødt til at tage med.
Da jeg tog det vævede af væven havde jeg 458 x 31 centimeter, efterr en gang vask, var det kræbet til 435 x 28 centimeter. Det var beregnet og jeg havde håbet på i omegnen af fire meter.
Jeg klippede kludene så jeg endte med nogenlunde kvardrater, når jeg havde sømmet enderne og fik en bunke på tretten klude.
Lærke fik de ti, jeg beholdt de sidste tre, som er de eneste tilbageværende i forhold til billeder.
De sidste gange jeg har vævet af rester, har jeg stribet, så der hele tiden er to tråde af hver farve i hver retning - både trend og islæt.
Når jeg bruger rester giver det en flok klude som godt nok hænger sammen, fordi det er samme trend hele vejen gennem, men også bliver forskellige, fordi islættet skifter, efterhånden som jeg løber tør for garn.
Samtidig prøver jeg at holde farverne inden for samme skala, så slutproduktet absolut er sammenhængende og i familie med hinanden.
De her klude er lidt større end de første jeg lavede. For mig er forskellen ikke vigtig. Jeg kan godt lide de første lidt mindre klude, men de nye er også fine.
De endte med at være cirka 28 x 28 centimeter.
Og Lærke blev i øvrigt glad for sin portion.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar