søndag den 22. januar 2023

Hjerte-lunge redning

 

I går var en arbejdsdag af de ualmindelige. Ikke kun holdt vi personalelørdag, vi brugte hele dagen på førstehjælp, i terminologien hjerte-lungeredning.

 


 

Det var en af de dage der gik afsindig hurtigt, som var fyldt med gode mennesker, gode snakke, gode spørgsmål og masser af praktik. 

Vi startede fælles  med en hel masse teori. Teori, der blev præsenteret på en vedkommende og spændende måde. Derfra gik vi videre til fortsat at være fælles om små oppustelige dukker - Lille Anne - der kan en del, som vi fik med hjem og som skabte ret meget sjov. 

 

 

Efter pausen blev vi delt i hold, og fortsatte med større dukker, i mindre grupper. Vi fik rig mulighed for at øve igen og igen, denne gang også med hjertestarter og endnu mere instruktion. 

Vi øvede igen og igen de vigtige trin ud i førstehjælp - husk at ringe efter hjælp, husk du ikke er alene og send gerne andre efter den der hjertestarter eller noget andet vigtigt. 

Det var en skøn og indholdsrig dag. Måske var det derfor jeg gik i brædderne, da jeg nåede hjem... 








2 kommentarer:

  1. Det er altid sjovt at redde dukker, selv om jeg altid spørger mig selv hvad det skal nytte. Altså lige med dukkerne! Når man (en sjælden gang) skal give rigtig hjertemassage er det meget rart at have prøvet teknikken før......

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi bør have et kursus meget oftere end vi får. Nu er det hjemme for denne gang, og det er meget rart at have prøvet før. Jeg håber aldrig at få brug for det :)

      Slet