tirsdag den 17. januar 2023

Håndgjorte gaver #3

 

De følgende håndgjorte gaver fik jeg aldrig taget helt så mange billeder af, som jeg egentlig gerne ville.

De to kopper med initialer har et par år på bagen. De blev lavet med tanke på julegaver dengang vi stadig troede vi skulle holde jul med yndlingsfamilien, ganske som vi plejede. 

 


 

Der skulle gå tre år før vi igen holdt jul sammen - og kopperne ventede lige så længe. 

Tilbage i marts 2020 da alting lukkede ned, havde jeg en halv pakke ler stående i klubben. Vi havde arbejdet med ler, var egentlig ikke færdige og dagene gik. Det blev tydeligt at vi ikke kom til at arbejde videre inden for overskuelig  tid, og jeg vidste at når vi engang fik lov at få en hverdag igen ville leret være tørt.

Altså tog jeg det med hjem. Emilie hyggede sig over en uges tid med at skabe fine krus med bryster og en enkelt med et andet vedhæng. Jeg lavede de to krus med forbogstaver. 

Dengang stadig med en fast tro på at julen var uforstyrrelig. 

 

 

De færdige kopper ventede længe på forglødning og senere brænding. Så længe at vi igen kunne finde leret frem i klubregi, lege i hold og senere fylde ovnen op, inklusive vores hjemmearbejde. 

Senere ventede kopperne herhjemme -  helt til den nyligt overståede jul - og i al den tid fik jeg aldrig tænkt tanken at tage billeder af de færdige kopper. Derfor har jeg kun billeder tilbage fra dengang de blev til. 

Til gengæld har jeg et billede af den lille skål med fugle der blev årets frembringelse, da vi i efteråret legede med ler igen. 

 

 

Jeg lavede også en flok knapper - mest fordi knapper er hyggelige at lave.







2 kommentarer:

  1. Ja, det er sært, som man glemmer at tage billeder. Men endnu mere sært - og måske er det kun mig - at man husker at have taget nogle billeder, som bare ikke findes, og altså aldrig har været der ;)
    Kan sådan nogle ler-knapper bruges, og skal de så pilles af igen før man vasker trøjen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, eller har set scener i film, der aldrig er optagede...
      Knapperne kan bruges. Jeg lader dem sidde på når jeg vasker - også det jeg smider i maskinen. Knapper af ler knækker ind imellem. Det må man tage med :)

      Slet