søndag den 10. juli 2016

Hjemme igen


Vi kom hjem i aftes, efter at have nået en enkelt tur i den sidste kaffebar på Anders’ liste.


Berlin - juli 2016


Emilie hentede os på stationen, så de tungt lastede tasker ikke behøvede bæres ved håndkraft (det var ikke mig der stod for den tunge last). Hjemme havde hun forberedt aftensmad, det var lækkert at komme hjem til.

Vi har haft en fantantisk uge, og de mange historier jeg har i ærmet kommer ganske sikkert dryppende over den næste tid. Emilie har nydt at være alene og spurgte, nærmest som det første, hvornår hun får en ny uge alene.

Alenetiden har været godt brugt, en enkelt aften var viet gode venner og festligt lag. Hun har ryddet fint op, men mener godt vi kan forvente sjove beskrivelser fra naboerne. Det har vi stadig til gode.

Dagen er viet Formel1 (Anders) og tøjvask (mig), inden vi i morgen pakker taskerne igen og tidligt tirsdag tager til Helsingborg. Emilie fylder atten på onsdag, og planen er en enkelt overnatning, hygge i det svenske, fødselsdagsmiddag med rødt kød og sent hjemme onsdag aften.

Daniel kan desværre ikke tage med, arbejdet trækker, og det er svært at hamle op med.

Om lidt er den første maskinefuld klar og tørresnorene i kælderen er tomme. Det skal jeg nok lave om på.


8 kommentarer:

  1. Velkommen hjem, lader til at I har haft en fantastisk tur :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, du kan tro vi har haft en dejlig tur :)

      Slet
  2. Velkommen hjem, jeg glæder mig til at høre mere om de historier, du gemmer på :-)

    SvarSlet
  3. Velkommen hjem, jeg glæder mig også til dine videre beretninger om jeres dejlige ferie

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, det er dejligt når nogen gider læse :)

      Slet
  4. Det har været skønt at følge jeres tur, og jeg ser frem til flere historier. Velkommen hjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Lydert, historier er der nok af, det gælder bare om at finde dem, der er noget ved :)

      Slet