fredag den 1. juli 2016

Cats and dogs


Nå men, jeg kunne da lige løbe ned med alle de tomme glas og flasker til genbrug – tænkte jeg og greb posen, der alt for hurtigt bliver fyldt.


Hvidløg fra haven


Jeg bliver igen og igen imponeret over hvor hurtigt vi kan fylde en bærepose med glas til genbrug.

Nede ad trapperne og ude af døren satte jeg kursen mod glascontaineren henne om hjørnet. Jeg nåede ikke langt før det begyndte at dryppe. Spredte dråber, stille fald, ikke noget der kunne hidse mig op.

Det er nærmest hyggeligt med sådan et par dråber, nåede jeg lige at tænke, inden noget blev lukket op og regnen stod ned i stænger og med så stor kraft at jeg blev gennemblødt på sekunder, de faldende dråber sprang tilbage fra underlaget og pytter samlede sig i hast.

Det er alligevel vildt, så hurtigt det går, tænkte jeg anerkendende og lidt imponeret, mens jeg gik videre i klipklappere, fødderne gled i, nåede glascontaineren og afleverede min last. Sådan en sommerbyge med udsigt til at komme hjem til tørt tøj er nærmest hyggelig.


Hvidløg fra haven

Hvidløg fra haven


Inden jeg nåede hjem igen, var bygen ovre og det enenste der viste den havde været der, var de temmelig store pytter rundt om.

Nu har jeg tørt tøj på, håret er stadig vådt, men det tørrer vel og endnu en byge har været forbi.

Jeg tror bare jeg bliver inde nu.


2 kommentarer:

  1. Jeg nåede lige nøjagtig ud med hunden, inden det begyndte at regne, så vi var også drivvåde, inden vi nåede hjem - og jeg skal hilse og sige, det varer en rum tid, inden hunden er tør igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lydert, jeg er sikker på mit hår nåede at tørre mange gange, inden hunden var tør :)

      Slet