tirsdag den 19. juli 2016

Floral Lace Shorts


Sidste forår snakkede Emilie om små blondeshorts. Jeg nåede at vise hende mønstret til de blomstrede hæklede to gange, inden hun synes det var lige dem, hun gerne ville have.


Blostrede shorts til Emilie


Vi fandt garn og jeg gik i gang. Det er – må jeg indrømme – efterhånden temmelig længe siden den hæklede del blev færdig. Men med min manglende lyst til at sy, tog det omkring et halvt år, inden jeg fik sat mig ned og sat foer i. Og så tog det ikke engang særlig lang tid. Og det trods rigtig meget syning i hånden – jeg ved ikke hvorfor, men jeg gider simpelthen ikke maskinen.

Jeg ville ønske jeg gad – for der er rigtig meget jeg godt gad sy.

Tanken var egentlig at have Emilie med på billederne, men vi nåede det ikke, og nu er hun taget en uge til Fyn. Jeg nøjes derfor med shorts liggende på altangulvet, og overvejer om mønstret ville have kommet bedre til sin ret, hvis foeret havde været mørkere.

Men det bliver nok ikke anderledes – min sylyst taget i betragtning.


Blostrede shorts til Emilie








Design: Cynthia - Floral Lace Shorts af Vicky Chan.


Garn: Manderin Petit fra Sandnes Garn i en pudderlyserød eller støvet gammelrosa – bedøm selv.

Der gik 190 gram garn til, og havde jeg ikke brugt den sidste rest til noget andet, kunne jeg nok have fået et bindebånd ud af det.


Hæklenål: 2½ og 3 mm


Størrelse: Emilie er lige som jeg noget bredere over hoften end gennemsnittet, så XXL var ikke helt bred nok, men blev udgangspunktet.


Blostrede shorts til Emilie


Bemærkninger: For at opnå nok bredde tilføjede jeg tre rapporter til hvert ben. Det betød en en opslagning af 173 luftmasker (inklusive vendemasker) eller 14 rapporter.

Jeg fulgte opskriftens ekstra højde bagtil og lagde endnu fire rækker ekstra højde til, inden jeg fortsatte efter mønstret.

Der er elastik i taljen og et bindebånd, fordi det ser smart ud.

Det lille mærke midt bag, bad Emilie mig sy i – Så kan jeg nemlig bedre se forskel på for og bag – sagde hun.

Hun har ikke haft dem på endnu, så jeg ved ikke hvorvidt de bliver et hit. Jeg synes de er lige korte nok, Emilie er tifreds. Til gengæld tror jeg de kunne blive rigtig flotte med længere ben, under en tunika eller noget.

Om det nogensinde sker er et helt andet spørgsmål.


Har du lyst til at se flere billeder af shortsene, kan de ses lige her på Ravery.


6 kommentarer:

  1. Hold da op hvor er de smarte, og meget søde og feminine. Dem skal hun nok blive glad for, fint arbejde

    SvarSlet
  2. De er godt nok skønne, wauw

    SvarSlet
    Svar
    1. Lydert, det er det fineste blomstermønster - når lige det er gennemskuet :)

      Slet
  3. Åhh hvor er de flotte, de Bille være så flotte under en kjole.

    SvarSlet
    Svar
    1. Violykke, det er lige det jeg tænker :)

      Slet