Brandenburger Tor

Jeg var otte eller ni, da den gamle varevogn mine forældre havde købt og bygget om til autocamper kørte mod Østeuropa. Rejsens mål var Tjekkoslovakiet, og sammen med en anden familie fra Lilleskolen, hvor vi gik i skole, havde vi en god lang ferie med mange oplevelser. Ikke mange af dem handlede om østblokkultur. Som turister (og naive børn) var vi nok noget skærmede.

En af oplevelserne var en tur min far og jeg gik i en by undervejs. Hvilket land eller hvilken by har jeg glemt. Om det var en stor by eller en lille by har jeg heller ingen anelse om. Det kan have været en hvilken som helst by et sted i Østblokken. Jeg kan huske vi kom til et torv. Midt på torvet stod et springvand, uden vand. Havde min far ikke rettet min opmærksomhed mod en lang kø af husmødre foran en bager eller købmand, havde jeg nok været mere interesseret i hvorfor springvandet ikke sprang.

Butikken var ikke åben endnu. Udenfor stod en lang kø af kvinder, der alle håbede at få lidt med hjem. En del af er nok endt med at gå tomhændede derfra. For gennem et vindue til butikken kunne vi se tomme hylder og langt mellem varerne. Der var ikke noget at komme efter.

Måske var der flere oplevelser af hvordan befolkningen bag jerntæppet levede. I så fald har jeg ingen erindring om det. Men billedet af den lange kø og de tomme hylder står klart tilbage. Jeg ved min far brugte tid på at forklare om forskellen på øst og vest, men det satte ikke helt så stort et spor.

Noget andet jeg husker fra den samme sommer, er Brandenburger Tor. Igen er det bare et kort erindringsglimt, en forbipasseren da vi på vej ud eller hjem kørte gennem Berlin. Jeg har en erindring om en plads og om den store port. Jeg kan ikke huske nogen mur, jeg ved den var der, men mon ikke vi har været på så stor afstand at det ikke var den, der sprang i øjnene.

Brandenburger Tor er den sidste tilbageblevne port i den gamle toldmur om Berlin. Det var den tredie bymur der blev opført om Berlin, de to første rummede plads til langt mindre by og var reelle fæstningsanlæg. Der var omkring fjorten porte i toldmuren, der kun havde til hensigt at opkræve told. Selvom alle de andre gamle porte er væk, eksisterer de stadig i bevidstheden ved stednavne. Frankfurter Tor, Neues Tor, Oranienburger Tor og Hallesches Tor er alle steder, der engang for længe siden husede en byport til attenhundredetallets hastigt voksende Berlin.

Selvfølgelig skulle vi forbi Brandenburger Tor. Desværre var den pakket ind, og noget der lignede afspæringerne til en koncert eller en byfest i Rødovre gjorde det umuligt at komme tæt på.

Det var alligevel mærkeligt igen at stå på østsiden af porten og se den på afstand. En oplevelse af dejavu satte ind.

At komme tættere på, må jeg have til gode til en anden gang.