søndag den 3. juli 2016

Alexanderplatz, en hund og et skateboard


Efter at have gået rundt i byen, først den ene vej og så den anden, endte vi ved Alexanderplatz.


AlexanderPlatz - Berlin


En mand og en hund legede med skateboards. De havde et hver, og skiftedes om hvilket. Hunden synes tydeligvis det var afsindig sjovt at stå på skateboard, og hoppe hjemmevandt op på brættet, som den selv kunne løbe i gang. Med mellemrum mødte den noget mere spændende end at have hjul under fødderne, hoppede af, lod bræt være bræt og lod manden om at løbe efter. Sådan et behjulet stykke legetøj kan hurtigt komme på afveje.

Var manden ikke hurtig nok, indtog hunden det andet bræt, flintrende ligeglad med hvor det første var blevet af.


AlexanderPlatz - Berlin

AlexanderPlatz - Berlin


Efter at have kigget på hunden og manden, gik vi videre rundt på pladsen. En anden mand havde medbragt egen stol og en flaske vodka. Han slog sig ned med udsigt til hundekunsterne og drak direkte af flasken. Sådan vil jeg også være, når jeg bliver gammel, sagde Anders, inden vi fortsatte rundturen. 

Midt på torvet står et fint springvand og Trams med deres næbbede forende kører tæt – og langsomt – på de gående. Bag pladsen og Stationen står fjernsynstårnet. Der var lang kø, og selvom Anders mener vi skal derop, blev det ikke i dag.


AlexanderPlatz - Berlin

AlexanderPlatz - Berlin


Vi gik gennem stationen tilbage mod pladsen og med planer om at finde det lille museum om motorcykler fra DDR. Hunden og manden var blevet trætte af at lege, manden pakkede sammen, hunden undersøgte det sidste, inden den kravlede op i en gammel cykel af Christiniaformat og de kørte videre.

Manden med stolen, var kravlet op i springvandet iført både stol og vodkaflaske. Her var udsigten sikkert endnu bedre. Vi var imponerede af at han i en tilstand af at “jeg har tømt en halv flaske vodka” havde formået at få både stol, vodka og sig selv bugseret op på toppen af vandfaldet.


AlexanderPlatz - Berlin


2 kommentarer: