Endelig afleveret

Med en fridag midt i ugen, nåes weekenden forbavsende hurtigt. Det luner, når nu næste uge mentalt føles, som er der ikke andet end arbejde. Det er selvfølgelig ikke rigtigt, og jeg klager heller ikke. Tvært i mod. Næste uge giver nemlig ud over den normerede og skemalagte arbejdstid plads til planlægning sammen med de lærere jeg skal arbejde i team med næste år.

Det er så lækkert. Jeg glæder mig. Også selvom jeg lige nu står med en følelse af at hele næste uge handler om arbejde. Jeg ved godt det ikke er rigtigt, og når det viser sig at være sandt, bliver jeg vel bare glædeligt overrasket. Og når jeg nu ved det, er det sjovt at min hjerne føler det anderledes.

Det er efterhånden meget, som i meget, meget længe siden, jeg lovede Jette at strikke knælange strømper til hende. Der gik et par måneder før Jette fandt det rigtige garn – i rigelig mængde, for jeg nåede at blive usikker på hvor meget der går til lange strømper.

Dernæst gik der endnu måneder – det meste af et år – før jeg startede op. Det gjorde jeg faktisk ikke før vi tog til Bornholm i foråret, og da sommerferien stod for døren var de endelig færdige. Det ene par jeg havde lovet, havde formeret sig til to, for med alt det garn jeg lokkede Jette til at købe, synes jeg også det hele skulle bruges.

Dengang begge par lå færdige, var Jette først syg og siden taget på ferie. Så tog jeg på ferie, men i mandags var vi der begge endelig igen. Jeg glemte srømperne hjemme i mandags, men tirsdag havde jeg dem med. Jette blev superglad, og endnu gladere, da hun torsdag kunne fortælle at hun hjemme havde kigget lidt nærmere på dem.

Det er skønt at kunne glæde, også selvom det nogen gange tager tid. Det her var næmest i sidste øjeblik, for nok har vi glæde af Jette næste uge med, men så er det slut. Vi ser hende selvfølgelig, men ikke længere nogen timer om ugen i klubben. Jette er støtte og praktisk hjælper for en af drengene på skolen, og har derfor også haft sin gang i Klubben. Men børn vokser og drengen er med sommerferien vokset ud af Klubben. Altså ligger alle hendes kommende timer i skolen.

Design: Ampersand af Kirsten kapur – strikket med en enkelt tråd og mine egne Breagach tilføjet rundbuet svang – strikket med to tråde.

Garn: I alt fire nøgler Regia Design Line Jazz Color by Erica Knight i farven Somethin’ else. De dobbelttrådede supplerede jeg med en tråd lys grå fra strømpegarnskassen.

Ampersand-strømperne endte med at veje 111 gram, mens de doppelttrådede nåede en færdig vægt på 156 gram – i alt 267 gram strømpegarn.

Pinde: de tynde er strikket på stømpepinde 2½ mm. Jeg bruger frikantede strømpepinde, når jeg strikker så småt. Det passer godt i mine hænder.

De tykke er strikket på strømpepinde 4 mm. Denne gang helt almindelige og runde.

Størrelse: 39 og med plads til læggen. 

Bemærkninger: De tykke sokker strikkede jeg efter min egen opskrift i størrelse S/M og med lange ben. For at benlængden passer strikkede jeg 24 mønstergentagelser og 10 gentagelser over foden. Fra hælen supplerede jeg opskriften med formstrikket svang. Den vejledning er endnu ikke skrevet ned, og bliver stadig ændret for hver gang jeg prøver.

Ampersand er ikke skrevet som en opskrift med lange ben og plads til læggen. Jeg slog en ekstra mønstergentagelse op og strikkede i retning af 10 centimeter før jeg begyndte indtagning midt bag. Så vidt jeg husker på hver 6. pind. Da jeg nåede opskriftens maskeantal strikkede jeg cirka 5 centimeter inden hælen. Herfra strikkede jeg ganske efter opskriften.

Vil du se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry – Ampersand og Breagach.