Tør du?

Formiddagen … eller dagen … er gået med at rydde op i mit garn. Sortere, lægge pænt, veje op og tage billeder af det der ikke allerede var opmålt via Ravelry.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med muligheden for at opgøre garn på lager via Ravelry, synes jeg det var en frygtelig ide. Specielt fordi jeg igen og igen når jeg kiggede kunne se at andres lager også indeholdt brugt garn. Altså garn der ikke længere fysisk ligger på lager. For mig virkede det mere uoverskueligt end overskueligt at skulle navigere mellem brugt og ubrugt garn.

Indtil jeg opdagede muligheden for at overføre det brugte garn til en anden fane i lageret. Fanen med brugt garn. Det hopper ikke selv derover – det ville have været optimalt, men overskueligheden bliver meget større.

Så gad jeg godt. Altså har jeg gennem de sidste år lagt alt det nyindkøbte på lager i Ravelry. Det gamle har jeg bare brugt af. At garnet ligger på lager i en database betyder at jeg får muligheden for at se hvilket garn jeg har, der kan bruges til et givent projekt. Hvis databasen også kunne finde ud af at ligge garnet dobbelt, når det er for tyndt til at blive brugt, ville muligheden være endnu bedre.

Trods alt kan jeg godt lide lagermuligheden. Og nu skulle det så være. Alt det gamle er nu også opgjort. Og jeg har trykket på exceloverføringsknappen, i øverste højre hjørne, der fremtryller et excelark, hvor jeg kan sammenlægge alt garnet og få sort på hvidt hvor meget garn jeg faktisk har.

Undervejs har jeg lavet en stor bunke med rester. Et af yndlingssjalerne er Hippiesjalet jeg for år tilbage lavede til Emilie. Hun brugte det en kort periode, men så hang det bare, og nu har jeg taget det i brug. Det er en genial opskrift til brug af rester.

Jeg har mange rester. Flest i nogenlunde samme farver som det første sjal. Det er nærmest sjovt, hvor godt det allerede strikkede og bunken til et nyt harmonerer. Jeg har også en pæn bunke i mere lyserøde nuancer – med et lyserødt Tøsebarn i huset er der også kommet en del til i de toner, men ikke helt nok til et stort sjal. Og så er der bunken midt imellem, som mest ser kikset ud og ikke rigtig passer hverken det ene eller det andet sted, men som måske enkeltvis alligevel kan få lov at komme med, hvis der pludselig mangler.

Lige om lidt vil jeg finde pinde i en passende tykkelse og begynde på restestriberne i sjalsfacon. Det bliver dejligt at få ryddet ud i de mange små rester, hvem sjalet i sidste ende er til, ved jeg ikke, men jeg vil nyde at lave det.

Og opgørelsen…. Jeg er vist ikke den med mest garn. Og så alligevel. Jeg er heller ikke den med mindst. Jeg endte på lige knap tyve kilo. Jeg strikker ikke engang halvdelen i løbet af et år.. så om nyt reelt er nødvendigt kunne godt gå hen og blive et meget vigtigt spørgsmål…

Tør du gøre dit garn op? Eller ved du allerede hvor meget du har?