Noget af det første vi mødte på vores færd gennem Kalmar, var en imponerende bygning på Stortorget.
Vi måtte helt hen og kigge på et skilt, før vi kom fra den vildfarelse at det var rådhuset. Vi var fakisk temmelig enige om at det godt kunne ligne et rådhus. Det gav mening at det skulle være byens rådhus.
Det var ikke byens rådhus. Derimod Kalmar Domkirke. Rådhuset ligger lige overfor, men det så vi slet ikke af ren begejstring over den imponerende bygning.
Bygningen rager godt op over befæstningsbyens lavere bebyggelse, og har uden tvivl været et samlingspunkt midt i en by, der blev bygget under krige og belejring.
Kirken er tegnet af Nicodemus Tessin og er Sveriges største barokkirke. Inspirationen er hentet i renæssancens kirker i Rom, og Kalmar Domkirke er en af de få kirker fra Sveriges storhedstid, der endnu ser ud som da den var ny.
Prædikestolen er hentet med fra Storkyrkan i Kalmars Gamla Stan, som mere eller mindre gik til i Kalmarkrigen tilbage i 1611. Den danske belejring var et sidste forsøg på at vinde stormagten tilbage og genoprette Kalmarunionen. Samtidig stod slaget under Christian d. IV, og selvom min viden om Danmarks historie måske ikke er den største ved jeg, at når der tales om Christian d IV tales der også om krig.
Danmark vandt ikke, men Kalmar blev undervejs en bydel rigere. Inklusive et mesterværk af en domkirke.
Vi var forbi flere gange, før vi tog modet til os og gik indenfor. Indenfor var der ingen tvivl om at her er tale om en kirke.
Emilie tændte et lys og vi gik stille rundt og beundrede det store kirkerum med det smukke lysindfald.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar