Jeg strikker striber. Det bedste ved striber er lige at skulle se hvordan det ser ud med den næste og den næste og den næste og den…
Jeg strikker af rester i mange tykkelser. Det meste lader jeg stå alene, lader tykkelserne variere. Det fungerer fint.
Noget lægger jeg dobbelt. Det kan også blive for tyndt. Dobbelt er nemt. Der er to ender i et garnnøgle, jeg strikker fra begge ender, når der skal lægges dobbelt.
Hvad så med trippel?
Der lå et meget tyndt nøgle garn i bunken med rester. Så tyndt at tre tråde kunne være en ide. To kunne sagtens have gjort det, men så kom jeg i tanke om teknikken til at strikke med tre tråde uden at klippe i garnet. Det skulle prøves.
Teknikken hedder Navajo og tråden hækles undervejs i strikningen til lange luftmasker. Så kommer det til at lægge tredobbelt.
Jeg har prøvet at tage billeder, med langt kortere luftmasker end jeg bruger, men jeg synes det er svært at forklare. Derfor fandt jeg et link til Youtube. Det er ikke den bedste video, men jeg kunne ikke finde en bedre. Jeg ved jeg har set en bedre, men sådan er der så meget.
Jeg synes at mindes at “luftmaskerne” skal være cirka tredive centimeter lange. De er meget kortere i videoen. Jeg laver kun en af gangen, til gengæld trækker jeg den så lang som jeg kan, uden at slippe strikketøjet – det vil sige noget i retning af mellem firs centimeter og en meter.
Så strikker jeg videre, til den nye løkke er så kort at jeg ikke kan holde om det tredobbelte garn længere, og trækker en ny løkke gennem. Det tager selvfølgelig lidt længere tid, end bare at stikke der ud af, men så er det heller ikke værre, og jeg får prøvet det.
Samtidig er der overgangene mellem løkkerne. De ses ikke ret godt i det strikkede, men de kan godt ses. Så jeg vælger de lange løkker, der giver langt mellem de lidt sjove maskestrukturer og langt mellem at skulle stoppe og trække løkker igen.
Det var ikke lige til at finde, men heller ikke umuligt. Den sjove maske er cirka midt i billedet.
Kan du se den?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar