Onsdagsfri

Dengang Henrik lagde ferieskema spurgte han, om jeg havde lyst til en enkelt fridag undervejs. Jeg sagde ikke nej til en enkelt fridag. Og når Henrik mente det gav bedre udnyttelse af de tilgængelige timer, når de kunne skubbes sammen, var der nærmest ikke et øje tørt.

Jeg havde glemt alt om ferieskemaer og enkeltstående fridage, mens ferien stod på og vi var væk hjemmefra. Først en gang i sidste uge, da jeg for alvor kiggede ferieskemaet igennem, stod der pludselig fri midt i denne uge.

Det er skønt med fridage, og lige nu ligger onsdag lang og ubrugt foran mig.

Jeg har ingen planer, ikke de store ideer, men jeg har en vag ide om sengetøj, vasketøj og køkkenhold. Om at kigge dybere i stofbunken for blidt at vække lysten til syning en smule mere. Om at købe knapper til et af de projekter som endelig er færdigt og i den grad har gjort sætningen at få glæde af garnet levende. Og endelig tænker jeg at aftensmaden vist er min tur i dag.

Men først skal jeg vågne, jeg skal drikke the af store kopper og jeg skal kigge mit garnlager igennem. Jeg føler mig en smule provokeret. Ikke bevidst – det var bestemt ikke meningen – men nogen har gjort sit garnlager op og endte med svimlende mængder af kilo. Jeg har ikke det der ligner halvdelen, men jeg har stadig garn liggende jeg ikke ved hvad vejer. Jeg er blevet nysgerrig. For hvor meget kan det egentlig handle om?

Billederne er fra den anden dag, da jeg zig zaggede gennem Rødovre på vej fra arbejde til haven. Pludselig stod det vildeste træ jeg længe har set. På afstand ligner det et grantræ, og der er også tydelige famliære tegn. Men nålene er ganske anderledes og langt mere skællede og drageagtige, mens grenene snor sig som piggebefængte slanger mellem hinanden, end de langt mere almindelige og anerkendte nåletræer.

Der hang også behårede kogler længere oppe i træet. Men det var alt for højt til mit kameras rækkevidde.