Vakse Viggo

Vi har fået hund.

Lige siden Heidi Bears udgav mønstret til den lille bulldog, har jeg lovet Anders at hækle sådan en til ham.

Det er længe siden.

Da sommeren stod for døren og vi i første omgang skulle til Roskilde havde jeg brug for et håndarbejde, som ikke fylder for meget, og som jeg kunne have med mig overalt.

Set i bakspejlet, fylder de hæklede shorts jeg har gang i til Emilie ikke meget, men dem havde jeg åbenbart glemt. I hvert fald stod hunden pludselig for tur, og mens Anders googlede, tegnede og fortalte om hvordan farverne i sådan en hund skal se ud, var jeg en tur i centret og hentede alt hvad jeg kunne finde af brunt bomuldsgarn med hjem. Fra det helt lyse til det mørkeste.

Det var ærlig talt ikke meget. Brunt er ikke en farve, der findes i mange variationer. For tiden. Det var noget ganske andet da jeg var barn.

Nå men jeg fik nok, for Anders havde slet ikke brug for alle farverne, for at lave et farveskift han synes om. Det er muligt han ville have sat flere sammen, havde udvalget været større, som det blev blev blomsterne tofarvede mod de normalt firefarvede. Til gengæld blev der to forskellige farvesammensætninger, og faster rammer for hvor den skulle være lys og hvor den skulle være mørk.

Jeg blev forevist temmelig mange billeder, for at sikre jeg havde forstået hvor sådan en hun der lys og hvor den er mørk. Jeg synes selv jeg havbde rimelig styr på det, men pludselig voksede hunden med en sådan fart at overså en af de lyse steder. Jeg tilbød at pille op, men Anders var tilfreds, når så bare den blev hvid lige ved siden af.

Faktisk kom det bag på mig, hvor hurtigt sådan en hund blev til. Med dragen in mente, og bevidstheden om at Heidi Bears hæklede afrikanske blomsterdyr bliver mere og mere detaljerede, bildte jeg mig ind at hunden ville ende meget større.

Den er ikke særlig stor. Det er svært at fange på billeder, man skal have den i hånden. Men den er bare endt supersød.

Samtidig passede projektet. Den fulgte med gennem hele ferien og blev endelig færdiggjort den dag vi vendte hjem fra Sverige.

Design: Max the african flower bulldog crochet pattern af Heidi Bears.

Garn: Bomuldsgarn af forskellige varianter. Farverne bestemte firmamærkerne.

Der gik 180 gram garn til hunden, fordelt på fire farver.

Nåle: Hæklenål nummer 2½.

Størrelse: Den færdige hund måler 35 cm fra næse til hale og 18 cm i højden på ryggens højeste sted. Hvovedet er lidt højere, her måler den 22 cm. På det breddeste sted måler den 18 cm og fyldt vejer den 495 gram.

Bemærkninger: Der er ikke meget at sige. Jeg fulgte opskriften. Næsten.

De tofarvede blomster opstod ved at hælke første omgang med farve 1, de to næste omgange (blomsten) med farve 2, og de to sidste omgange med farve 1 igen.

Mundskægget – eller hvad det skal kaldes – forstod jeg ikke helt forklaringen på. Der var ingen tvivl om at er hæklet tre rækker stangmasker, der foldes på midten og syes på hunden med lidt afstand, så det fremstår med en smule fylde. Trods mangelende fyld. Jeg forstod også godt at der skulle hækles “rundt” i enderne, men jeg kunne ikke få det til at se pænt eller fornuftigt ud, og samtidig var der ikke præcise angivelser af hvor langt jeg skulle hækle.

Kan jeg hækle sammen, vil jeg hellere det end sy. Derfor endte jeg med at hækle en stangmaske om hver stangmaske på hundens hovede, der hvor mundskægget skulle sidde og helt oppe mod sammenhæklingen af den yderste sekskant, i den længde jeg synes passende. Derefter hæklede jeg en række stangmasker tilbage, inden jeg hæklede den sidste række fastemasker og samtidig hæklede sammen, ganske som når blomsterne hækles sammen. Denne gange på modsatte side af sammenhæklingen af den yderste sekskant.

Det ville jeg gøre igen, skulle jeg nogensinde endnu en gang hækle en hund.

Det eneste jeg ikke havde med på ferie var fyldet. Jeg ville have et småt håndarbejde og mente at fyld ville fylde for meget. Det vil jeg stadig mene. Men jeg er også blevet klogere, for der er god grund til at det er en god ide at fylde undervejs. Jeg siger det bare – det er ikke nemt at fylde ben gennem det yderste hul i næsen.

Øjnene er formentlig kun midlertidige. Jeg vil helst have glasøjne, men jeg har ikke flere. Så for at få hunden færdig brugte jeg hvad jeg havde og mangler stadig at bestille en omgang glasøjne til senere projekter.

Har du lyst til at se flere billeder af hunden, kan de ses lige her på Ravelry.