Noget af det bedste ved ferieåbent i SFO’en er morgenvagterne. Ikke at det er specielt skønt at skulle tidligt op og møde længe før jeg normalt tager sko på, men at have tidligt fri er fantastisk. Det har jeg sjældent, og kun i ferierne er det for alvor muligt.
Vi er mange der holder af de tidlige mødetider, så vi deles og i dag var det mig, der lukkede op.
Med tidligt fri, nåede jeg både forbi Daniels lejlighed og klargjorde det sidste til kattenes hjemkomst (de har været her, mens vi dag for dag har bygget net for hele vinduesåbningen – det vil forhåbentlig gøre det noget lettere at få luftet ordentligt ud.), jeg nåede at komme hjem, dase og støvsuge, inden jeg hoppede på cyklen igen og mødtes med Anders i haven, da han gik hjem.
Vores have er et vildnæs. Den er absolut ikke en prydhave. Heller ikke en pryd for haveforeningen. To ugers ferie har ikke hjulpet, og ukrudtet vokser næsten hurtigere end det kan nå at blive fjernet. Samtidig er alting plantet lidt her og lidt der, uden mål og med og med et endeligt udtryk der mest af alt signalerer kaos.
Det er ligemeget, for til næste år er vi blevet klogere, ved mere om hvor hvad skal plantes og har forhåbentlig gjort kål på nogen af de planter, der hårdnakket ikke giver op, og har haft frit spil gennem flere år. Vi når det – er vi enige om, og ser i stedet detajlerne, for mellem vildnæsset og det kaotiske er der masser af fine planter og skønne tiltag.
Vi tyndede lidt i gulerødderne og har derfor tilbehør til Emilies middag, der står på bordet om lidt. Vi plukkede af hindbærerne, der er store, røde, søde og modne lige nu. Vi kiggede begærligt efter blåbær og brombær, der stadig mangler tid og sol inden de er plukkeklare og jordbærene, der også nok får røde kinder en dag. Vi har allerede spist en del jordbær, så vi klarer nok at vente på de næste.
Blandt blomsterne står liljerne på spring, mens aliummen er afblomstret men stadig temmelig fin. Georginerne kom aldrig, og de bittesmå skud vi kan finde tæt på jorden bliver spist af uvelkomne gæster inden de når meget længere. Vi prøver igen næste år og når måske endda at læse lidt op på, hvad der kan gøres for at hjælpe.
På tomaterne hænger blomsterne tæt og rundt i hele haven blomstrer snerler. De er fine, men ikke midt i gullerødderne. Hold jer hellere til stakittet….
Selvom haven ikke kan kaldes en pryd, er der hyggeligt at sidde i solen og bare være. Mens Anders roede med først det ene og så det andet, vandede og gjorde ved, fyldte jeg en trillebør med affald (det var rart at komme af med de store tidsler, der har fundet grobund mellem fliserne) og kørte det hele til kompostbunken, så det ikke fylder i vores have.
Vi nåede at lave en ny bunke med affald. Den får lov at vente med viderebefordring, til næste gang vi kommer og låser en trillebør op fra rækken til låns.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar