Tilbage til virkeligheden

Vi er hjemme igen.

Det var lidt kaotisk at få cyklerne med i toget – jeg var klar til bare at cykle. Emilie var ikke klar til ti kilometer, specielt ikke efter jeg lokkede på vejen derud, og trætheden lå tæt da vi i formiddags stod på perronen i Roskilde.

Vi ventede. Et enkelt tog var nok, og personalet på perronen gode til at hjælpe. På Høje Taastrup fik vi hjælp til at komme ud af toget fra et par stærke mandfolk, der var lige ved hånden.

Et bad var fantastisk.

Resten af dagen er gået med ingenting. Vi kolapsede begge to og har sovet hen over dagen.

I morgen er uden planer. Det er vist meget godt. Det er resten af aftenen også.