Heldigt?

Jeg spildte the i mit tastatur i går. Eller… jeg væltede en næsten fuld kop the ud over mit tastatur i går.

Efter en nat omvendt på radiatoren, håbede jeg på det bedste og frygtede det værste. Det ser heldigvis ud som om det stadig virker – eller jeg er ikke nået omkring taster der ikke virker endnu. Jeg krydser fingre.

Det er dejligt at være tilbage på arbejde. Mens jeg havde en følelse af at lande fra månen i går, var der fuld gang i dag. Vi har smeltet perler til lysestager og haft tid til at hygge undervejs. Dagen startede med mus-samtale, noget jeg er kommet til at holde meget af, efter at have bævet for det de første gange.

Min chef er klog og siger kloge ord. Vi var omkring konfliktløsning, noget enhver pædagog med respekt for sig selv ved en hel masse om, og ofte også bruger meget tid på. Hvorfor skal du løse konflikter? spurgte han, og fik sat ord på at jeg skal gøre det jeg er bedst til, at jeg skal bruge mit fokus på at skabe nogle rammer om det kreative, der ikke nødvendigvis har plads til konflikter. Vil de slås, må de gå et andet sted hen, og så kan de voksne, der synes konflikter er spændende og er gode til det tage konflikterne gøre det. Du gider jo ikke, sagde han.

Og hvor har han ret. Jeg gider ikke konflikter. Jeg synes pædagogens rolle er at lære ungerne redskaberne til at løse konflikterne, og så ellers stole på at de kan selv, og hjælpe og vejlede, når det er nødvendigt. Vi skal ikke holde dem i hånden hele vejen, de skal lære at kunne selv. Hvis vi løser konflikterne for dem, lærer de jo ingenting.

Det var rart at få sat ord på. For alle skal ikke være gode til alt, og konfliktløsning er ikke en af mine spidskompetencer – jeg gider ikke. Det ligger bare lissom i hele pædagogikken, at sådan noget skal man kunne. Så er det skønt at få at vide, at det skal jeg ikke nødvendigvis.

I morgen tager jeg på kursus.