Jeg skal møde sent i dag. Forfærdeligt sent. Senheden er et udtryk for den nyeste skemalægning, der ikke har været god for mig, og som jeg stadig har et lille håb om kan laves om. Jeg er ikke i tvivl om at skemalægning er en kunst, der kræver hård hud på brystet, et ualmindeligt godt overblik og som stadig er et puslespil med ender der skal mødes. Mine ender mødes ikke – endnu – men jeg tænker vi finder løsninger i løbet af de næste dage.
Med en lang formiddag i sigte, havde jeg pludselig afsindig meget, der kunne stoppes ind. Jeg har nået meget, men jeg er slet ikke halvvejs i alle de planer, der i aftes stod lysende klare.
Jeg har ordnet køkkenet – i hvert fald noget af det. Jeg har strikket lidt på et sjal, jeg ikke ved hvor ender, jeg har talt i telefon og kommunikeret med Emile i det høje nord og jeg har bagt miniæggekager i muffinforme. Det sidste er ikke nogen dårlig ide.
Jeg lavede to slags. En med bacon og broccoli og en med oliven og brie. Jeg er temmelig overbevist om at opskriften foreskrev en af de fire slags fyld – eller en hel femte. Jeg synes det lød ret godt to og to sat sammen. Jeg synes også det smager ret godt.
Vasketøjet hænger stadig i kælderen og de hundrede af sider, der skal læses (eller skimmes) inden fredagens kursusdag, ligger stadig urørt. Men jeg fik købt ind og om lidt er opvaskemaskinen klar til at blive tømt.
Men så er det vist også ved at være tid til at gå på arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar