Jeg troede jeg vidste en hel del om ler, og så lærer jeg hele tiden. I dag lærte jeg at ler er meget længere om at tørre end jeg sådan lige gik rundt og troede.
Skålene vi lavede i trosdags har stået til tørre med plastik over. Ikke tætsluttende, for det er meningen det skal tørre, men alligevel nok til at leret ikke tørrer for hurtigt. Det har nemlig godt af. Har jeg lært.
Da vi stillede dem til tørre i torsdags, sad de stadig inden i de skåle vi havde brugt som form, for leret var alt for vådt og blødt, til at kunne holde formen uden støtte.
Jeg følte mig temmelig overbevist om at over en hel weekend ville tørreprocessen være nået så langt, at de ville være klar til at blive taget ud af formene og tørre videre på egen hånd.
Jeg tog fejl. Kun tre af ni skåle var tørre nok til at de ikke længere behøvede støtte. De sidste seks blev sat tilbage på hylden sammen med formene, mens de tre forsigtigt blev taget op og filmen, jeg havde lagt i formen, for at sikre både den ene og den anden skål, blev pillet af.
Filmen afsætter fine mønstre, og allerede nu kan jeg mærke en spændthed i forhold til hvor meget glasuren senere vil dække de fine riller. Måske ville vi have været bedre tjent med at lave skålene udenpå i stedet for indeni, men jeg kunne ikke finde skåle uden fødder, og sådan nogle ser ikke pæne ud indeni en skål.
Af de tre skåle var min den ene. Det er sjovt så meget flottere skålene bliver af komme ud af formen og stå i levende live. Og allerede nu ved jeg – det lærte jeg nemlig sidste gang – at når de engang er blevet brændt og glaseret vil de fremstå endnu flottere.
At min skål er tofarvet er udelukkende fordi, vi løb tør for det grå ler undervejs. Derfor lod jeg pigerne dele de resterende klumper af det grå, mens jeg hoppede på en anden type ler, og håbede på samarbejde. Det ser umiddelbart ud til at lykkedes.
Jeg kigger igen i morgen, og i overmorgen, og dagen efter – for måske er der en enkelt eller to der er klar til det frie liv i morgen, men der er helt sikkert også nogen der ikke er.
Jeg kan godt lide at lære nyt.
Jeg kan godt se det med at foden på skålen ville give et uheldigt aftryk. Hvad med at lave dem hen over en ballon eller en bold, evt. smurt ind i olie så den slipper lettere bagefter? Bare en strøtanke...
SvarSletSusan, umiddelbart gode tanker, men når jeg tænker efter tror jeg, jeg vil blive ved skålene. Jeg tror en ballon eller en bold vil være for svær at håndtere, fordi ler alligevel er så tilpas tungt at de højst sandsynligt vil trille. Der var i hvert fald et par af pigerne, der måtte sande at det var nødvendigt at starte i bunden, ellers faldt leret bare ned.
SletOlie tror jeg heller ikke på, jeg tror at leret vil suge i tørreprocessen. Til gengæld er jeg temmelig sikker på at det nok skulle slippe både en glas-, porcelæns- eller plastikskål uden film, jeg synes bare i øjeblikket at det var en god ide.
Faktisk tror jeg også at glasuren vil dække de fleste riller, resten vil kun give sjov i det færdige resultat, men det må jo komme an på en prøve :)
Hej
SvarSletI skal for alt i verden ikke lave dem uden på en skål (eller anden form, der ikke kan krympe), for ler krymper en anelse, når det tørrer, og så står I med revnede skåle.
På mit keramikkursus brugte vi gips-forme, som vi formede leret nede i. Gipsen suger vandet fra leret, så det slipper formen. Her var det dog vigtigt at tørre langsomt (indpakket i plast) igen for at tingene ikke skulle gå i stykker. (Bitter erfaring)
Hvis du laver en gips-afstøbning, kan du godt gøre det over ydersiden af en skål. Men det er nok lidt ambitiøst til jeres behov.
Til gengæld kan man godt (meget forsigtigt) slibe rillerne af det tørre ler. Sandpapir er en mulighed. Det er dog MEGET skrøbeligt indtil det er forglødet. Jeg taler igen af bitter erfaring.
KH Karina
Det ved jeg jo godt Karina, men altid godt at blive mindet om - for det havde jeg lige glemt. Men så var det nok derfor jeg valgte indersiden... eller noget...
SletDet lyder smart med gips, men vi er nok ikke så langt fremme og pengekassen er smækket i, så lige nu fortsætter vi med at rydde køkkenet for skåle, hvis vi skal prøve igen.
Men det der med sandpapir, det kunne godt gå hen og blive en god ide. Vi legede med blonder i dag, og fik lavet nogle knap så fantastiske ting, men til gengæld sjove.. mens jeg synes de fine riller i skålene bare skal have lov at blive, kunne sandpapir være godt til nogle af de små knapper en af pigerne fik lavet, som ikke alle var lige bløde i kanterne... når de er forglødet altså :)