En tur ud i vejret

Jeg lider ikke af vinterdepressioner, men jeg mærker hvert år at jeg gerne går i hi. Sofahjørnet bliver svært tillokkende, og jeg har ikke det store behov for at komme ud og svinge med benene. Motion er ikke i højsædet og selv blogindlæggene bliver der længere imellem.

Tiden er mørk og i mørke er bare hyggeligere sammen med en kande varm the og strikketøj. Eller en god bog. Eller andet der ikke kræver de store falbelader. Sådan er jeg, og det har jeg det fint med.

I dag gik vi en tur. Anders og jeg tog hinanden i hånden og gik en tur forbi haven. Det er længe siden vi har været der sidst, og vi var spændt på hvad der ventede os.

Med tanke på den forholdsvis milde vinter vi endnu har haft, var vi temmelig sikre på at alskens ukrudt ville være skudt op. Den tanke blev gjort til skamme, for der var ikke meget, der ikke har lov at være. Til gengæld kunne vi konstatere at vores have tydeligvis ligger fem eller ti centimeter højere end de omkringliggende. Mens de nærmeste haver for en stor dels vedkommende er temmelig våde, grænsende til oversvømmede, er vores have så tør som kan forventes af årstiden. Det er ikke så ringe endda.

Vores lille samling baljer til regnvand og vandkanden består endnu, baljerne endda fyldt med vand. Vi lod dem være til en anden gang, for selvom vi ikke er oversvømmede, er der bestemt ikke behov for vanding.

Nogen har haft sjov med kartofler. I hvert fald lå der flere rundt om på den bare jord. Jeg kan godt digte historier, men gad også vide, hvorfor de lige er havnet der.

Buskene vi plantede i efteråret ser glade ud. Blåbærene er fyldt med knopper. Kun den lille figenbusk ser ikke ud af meget. Jeg satser på at sådan en skal se helt død ud på den her tid af året, og håber på knopper og friske blade, når det bliver varmere og dagene længere.

Det var hyggeligt med en tur i haven. Hjemme satte Anders mad over i slowcookeren, som jeg gav han i julegave, og da god mad var sat til livs, fik jeg endnu en tur ude. Emilie er sat på toget og glæder sig til skituren til Sverige om otte dage. Hun tog af sted bevæbnet med skiundertøj og brudekjole, for det meldes at hende og Josefine skal giftes midt i al sneen. De har indkøbt ringe og overvejer hvem der skal stå for vielsen. Jeg håber hun sender et billede.