Cirkel på cirkel på cirkel

Lerværkstedet er startet op igen. Igen som et fælles projekt for hele SFO. Denne gang har vi valgt at gøre projektet en smule mere udfordrenede. Det er tit oplevelsen at specielt med ler, men også med mange andre muligheder, sylter ungerne tit rundt i ikke at vide hvad de kan, og ender derfor med ikke rigtigt at lave noget.

For de små gælder at de skal fortælle hvad de vil lave, inden de går i gang. For de store gælder nogen noget hårdere krav. Jeg er nemlig hård og har besluttet at jeg bestemmer hvad de skal lave, hvordan det enkelte barn så tolker mine ideer er op til dem selv.

I dag lavede vi skåle, og selvom det lige skulle sluges at der ikke var frit valg, kastede de sig alle over opgaven, og fik lavet nogle rigtig fine ting, som de ellers aldrig nogen sinde ville have frembragt.

Otte børn hoppede på leret og otte børn (og to voksne – for jeg er bestemt sådan en, der også vil være med, og Arife tog udfordringen op) har nu skåle stående til tørring. Den ene af pigerne startede endda med at mene hun blot skulle kigge på, men der gik ikke længe inden hun også sad med ler mellem hænderne.

Skålene var et pludseligt indfald, inspireret af et billede der er lagret for længe siden og alle de mange udstiksforme i forskellig størrelse jeg har liggende. Leret blev rullet ud og stukket ud i forskellig størrelse og med indersiden af en filmfoeret skål som form sat sammen med en masse vand og opløst ler.

Muligheden for differentiering i sværhedsgraden handler om hvorvidt den enkelte vælger at bruge store eller små forme. Eller at variere udvalget af små og store felter.

Nu venter vi spændt på det færdige resultat. Og jeg er gået i tænkeboks over næste torsdags udfordring. For selvfølgelig skal de ikke lave det samme. Der skal være en ny udfordring hver torsdag for dem, der har lyst til at tage den op.