Eller børnearbejde…
Emilie har været hjemme i weekenden. Hun har bagt, hygget og snakket og fået nye vinterstøvler.
Noget andet hun fik var løn – som fortjent. Hun har nemlig aldrig penge. At gå fra lønnet arbejde til (synes vi selv – rundhåndede) lommepenge, er bare ikke det samme.
Altså gik jeg og tænkte. Tankerne blev delt med Anders. Anders synes om ideen, og da jeg ikke kom hjem før sent lørdag eftermiddag, var det Anders der videregav tankerne.
Vi lod hende simpelthen arbejde. For penge. Tohundrede for toilettet – alt inklusive – og trehundrede for køkkenet. Der var ingen tvang, det var udelukkende en mulighed.
I dag kunne jeg følge en Emilie til toget, der var femhundrede kroner rigere, og vi har nu et skinnende toliet og et afrettet køkken.
Det er slet ikke så ringe endda.
Det betaler jeg gerne for en anden gang!
Det var vist win-win... og jeg skal nok lade være med at lade min Emilie læse det indlæg, for hun får altså ikke 200,- for at gøre rent på vores toilet ;-)
SvarSletKH
Karina
Karina, det ville hun heller aldrig have fået under normale omstændigheder. Faktisk plejer netop toilettet at være Emilies opgave. Men når hun ikke længere er hjemme og med til at gøre beskidt, synes jeg det er noget andet. Lige så snart hun er hjemme igen vil det selvfølgelig være en opgave der hører til det at bo sammen :)
Slet