lørdag den 15. november 2014

En gang imellem sker det


Det er ikke så tit jeg lærer nye teknikker når jeg strikker mysteries. Sidste gang lærte jeg den lettiske fletnig, og denne gang har jeg lært at strikke to-farvet patent. Jeg har altid vidst at det var muligt, jeg har bare ikke kunne regne ud hvordan – og aldrig sat mig ned og fundet ud af det.


Stephen West - Mystery 2014 - Clue #2


Nu fik jeg det nærmest foræret. Og tak for det – tænkte jeg.

Jeg synes det er flot. Men hold da op hvor tager det lang tid at strikke.

Jeg troede aldrig jeg ville blive færdig i tide til næste clue. Og det var faktisk også temmelig tæt på. Jeg strikkede de sidste to pinde af andet clue i morges. Det tredie kom i går.

Nu vil jeg strikke videre - noget med ret. Og overveje om jeg kan fikse en spids midt i alt det runde. Jeg kan nemlig meget bedre med trakantede sjaler, end med halvcirkelformede.


Stephen West - Mystery 2014 - Clue #2


Siden de sidste to pinde i morges, har sjalet ligget og ventet. Jeg har nemlig slet ikke været hjemme i dag. I stedet pakkede jeg mig sammen til en dag sammen med Sille. Sådan en dag er meget vigtigere end del-sjaler, der gerne skal være klar inden næste fredag.

Og det var hyggeligt.


I får også lige et af den anden side:

Stephen West - Mystery 2014 - Clue #2

4 kommentarer:

  1. Altid dejligt, når man lærer noget nyt.
    Jeg har lige lært Tubular Cast On på mit seneste projekt. Bliver virkelig elastisk, så jeg har brugt det som opslagningskant på at par Ragg Sokker til svogeren - bare for også at prøve det af der. Det virker! Og det giver en virkelig pæn kant på ribben.
    KH Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Karina, jeg holder meget af at lære nyt. Turbular Cast On er også rigtig pænt, jeg lærte det fornyligt i forbindelse med den meget enkle sweater jeg strikkede til Anders. Der findes også en Turbular Bind Off, den er også rigtig pæn :)

      Slet
  2. Hmm.. jeg var ellers igang med at planlægge sådan et sjal til mig selv, men øhhh den der patent tror jeg altså ikke jeg har mod på! Det ser ellers super flot ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, hvis du kan strikke almindelig patent, kan du også strikke tofarvet. Det tager lidt længere tid, men i bund og grund er det samme princip.
      Du kunne også overveje at strikke rib i stedet :)

      Slet