mandag den 3. november 2014

Det nærmer sig


Sokkesæsonen nærmer sig. Julen nærmer sig. Og tanken om kalendergaver nærmer sig.


Sjove kombinationer valgt af Anders  - til Daniel


I aftes fik jeg Anders til at samle fire bunker, fra den store kasse med strømpegarnsrester, som skal transformeres til sokker til Ungersvenden. Han har spurgt efter nye, og sokker er altid godt som supplement til ideerne, når kalendergaver skal findes frem.

Jeg har i øvrigt tænkt mig, at hvadenten han vil eller ej, skal han have hele december. Planerne går i retning af flytte-hjemmefra-småting. Jeg tænker ting som en hammer, søm, skruer, en pose ris, kattemad og andet i den stil. Og sokker.

Det første par er i gang. Det er mærkelige farvesammensætninger Anders har valgt, så det krævede lidt ekstra at sammensætte på en fornuftig måde. I det første par har jeg valgt at strikke striber med de to ensfarvede, mens det multifarvede fortsætter hele vejen – så langt det rækker.

Det ser umiddelbart meget fornuftigt ud.


Sjove kombinationer valgt af Anders  - til Daniel

Sjove kombinationer valgt af Anders  - til Daniel

Sjove kombinationer valgt af Anders  - til Daniel


Resten ved jeg endnu ikke hvordan ender.

Det siges at udfordringer er godt.

Og som Anders pointerede: Nogen af dem bliver temmelig mærkelige…

8 kommentarer:

  1. God sokkestrikning, jeg skal også i gang, har ligesom dig besluttet at der skal være sokker i adventsgaverne :-) Har du din egen sokkeopskrift? Det synes jeg du en gang har skrevet noget om. God dag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, jo jeg har efterhånden udarbejdet min egen opskrift. Mere egen er den så ikke, end jeg går ud fra gentagne og gennemprøvede strømpeopskrifter fra dengang Ruderkonge var knægt, og som kan findes i enhver husmoderbog fra halvtredserne med respekt for sig selv - min egenberegning handler udelukkende om hvor mange masker og omgange jeg skal bruge på de tykkere pinde.
      Og jo jeg har vist skrevet mere end en gang - jeg kan bare ikke lige finde det :)

      Slet
  2. Er vild med dine sokker af rester.......synes de bliver vildt flotte :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Jane. Det håber jeg også de bliver denne gang :)

      Slet
  3. glade farver til de farveglade, som jeg fornemmer I alle er i din familie. De sokker bliver garanteret flotte !

    SvarSlet
    Svar
    1. Evi, vi er nok i virkeligheden mere farveglade end jeg går rundt og blider mig ind :)

      Slet
  4. Ja det er sjovt som man kan blive overrasket over ens egne forestillinger kontra virkeligheden omkring en.
    F. ex havde jeg i lang tid kigget efter blomstret stof til nye gardiner og kunne ikke forstå at jeg ikke kunne finde noget, som jeg syntes rigtigt om. Pludselig en dag fik jeg set rundt i min stue og opdagede at af alle de tekstiler jeg havde var ingen blomstrede. De var tværtimod alle ternede eller med grafisk mønster. Så gav det mening, for jeg havde jo ledt efter noget, der passede ind i helheden. Nu har jeg lagt søgningen på hylden for en tid, men en dag finder jeg nok lige det stof, som jeg bare må eje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Evi, jeg synes tit sådan noget dukker op, når man mindst venter det :)

      Slet