Målet for weekenden var Henriette. Fra et lånt sommerhus, kunne Bettina og jeg tage på besøg, indtil Henriette smed os ud, for blot at vende tilbage dagen efter.
Vi ankom længe inden frokost lørdag og blev til tæt på aftensmadstid. Vi snakkede, vi hyggede, vi strikkede (lidt), vi spiste, ordnede og blev sat i arbejde. Det er alt for længe siden vi har set hianden og det var skønt.
Mens Henriette var klar, var Holger omvendt knap så begejstret. For mig. Hvad jeg har gjort ham, ved jeg ikke, men ikke desto mindre vendte han om og satte af, hvis jeg forsøgte at nærme mig. Det var vist kun fordi jeg holdt fingrene langt fra ham, at jeg allernådigst fik lov at tage et par billeder.
Katte er ikke sådan at bestemme over – men jeg har aldrig før oplevet et så notorisk ubehag. Måske han ikke kan lide grønt hår?
Heldigvis kan Henriette godt lide mig. Og det var jo egentlig det vi kom efter.
Ha..ha.. Ham Holger ;-)
SvarSletGodt I fik skønne timer med Henriette :-)
kh
Mayer
Mayer, det kan du tro vi gjorde :)
Slet