Mens Anders er taget til julefrokost, og dagen forsvandt som dug for solen, mødtes jeg med Daniel i Centret da vi begge havde fri.
Hans sko er fyldt med huller, og jeg har lovet ham nye. Der gik ikke længe inden vi havde fundet et par sko og et par støvler, der faldt i smag, men allermest i behag. Med ekstra pleje i form af spray og læderfedt, skulle han være klar til varme om fødderne det kommende lange stykke tid.
Siden Deichmann åbnede butik i Centret har jeg gjort mig mine erfaringer. Som regel har jeg fundet noget godt, men jeg synes også der er noget imellem, der er knap så godt. Jeg håber vi fandt rigtigt, og at Ungersvenden vil føle sig godt tilpas i begge par.
Siden gik vi hjem, vi bestilte mad udefra og mens jeg fik styr på pakkerne til de første fireogtyve dage i december- der mangler stadig noget strik…, talte Ungersvenden med kæresten og ordnede regninger fra min computer.
Det var superhyggeligt at sidde sammen og spise. Vi har flere gange talt om en ugentlig spise-hos-mor-dag. Men det er aldrig rigtig blevet til noget. Nu fik vi kigget dybt i kalendrene og starter på tirsdag. Jeg glæder mig allerede.
Med alle de mange pakker og en tung computer, vi kun er glade for at komme af med, og som Daniel mener at kunne bygge videre på, fulgte jeg ham hjem med cyklen som trækdyr.
Jeg siger det bare – det er koldt udenfor.
Ungersvenden havde flere planer, der involverede venner og måske noget spil. Jeg vil pakke mig sammen i sofaen, finde mit strikketøj – de der sokker strikker jo ikke sig selv – og så vil jeg nyde en aften helt alene hjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar