Med en hektisk uge var det dejligt med en lørdag i selskab med Sille.
Mest snakkede vi, men også garn, strikkepinde, hæklenåle og computerproblemer blev vendt. Vi forsøgte at sætte en dør på plads, som vi før har fikset, men som nu pludselig under ingen omstændigheder vil samarbejde. Vi spiste god mad og vi drak kandevis af the.
Jeg nåede gennem første clue på Stephen Wests nyeste mystiske kreation. Jeg har været bagud, for med fire forskellige farver havde jeg ikke garn på lager og måtte vente på posten. Til gengæld var det umiddelbart værd at vente på. For det er jo aldrig til at vide hvor det ender.
Jeg er ret vild med de mange muligheder der er i short rows. Den måde det strikkede kan smyge sig om sig selv og danne nye mønstre, kun ved at vende de mærkeligste steder i det strikkede. Det her endda slet ikke så mærkeligt, men resultatet er ret flot.
Til morgen er jeg startet på clue nummer to. Pludselig strikker jeg tofarvet patent. Jeg har altid vidst at patent kan strikkes med to farver, men jeg er aldrig nået til at finde ud af hvordan. Jeg har aldrig skulle bruge det, og så sidder jeg her og får løsningen foræret.
Det føltes næsten som en gave.
Søndag er langsom, søndag er strik. Søndag er solskin lige uden for døren. Søndag er tosomhed i fællesskab og søndag er en lille smule rykken rundt på bunker og støvede hjørner.
Søndag er slet ikke så ringe endda.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar