Fredag er en af de dage hvor jeg næsten ikke kan vågne. Jeg har vendt mig flere gange og stillet vækkeuret frem mere end godt er. Nu er jeg oppe – men jeg er ikke helt sikker på om jeg vil kalde mig vågen.
Datoen vidner om, at vi er midt i november, og selvom tankerne om jul og julegaver begynder at banke på – og de første er godt på vej – er jeg langt fra klar til flæskesteg og rødkål.
Det er så bare ærgerligt, for det er netop menuen i aften. Vi holder julefest for børn og forældre. Omkring firs bliver vi, og sådan noget kræver mange kartofler. Det er så nærmest det nemmeste i hele processen. For når vi lokker med en håndfuld pebernødder for hver fem skrællede kartofler, ender det hurtigt med tre af de kæmpestore gryder fyldt med katofler uden skræl.
Børnearbejde – kalder nogen det. Det er muligt, men så længe ungerne synes det er sjovt, bliver vi ved.
En anden lille juleting er de bittesmå skøjter Henriette har hæklet. Jeg fik dem, da Bettina og jeg var på besøg. De er supersøde og jeg er vildt imponeret. Tænk at hækle så småt.
Når december for alvor sætter ind og vi på et tidspunkt finder plads til et træ, skal de op og hænge på en gren.
Tilbage til i dag.
Det skal nok blive godt, og med rå rødkålssalat glider flæskestegen meget nemmere ned.
Godt Henrik var med på den plan. jeg finder snittegrejet frem en gang i løbet af dagen.
De er såååå fiiine ...Mayer
SvarSletHelt enig, Mayer :)
Slet