Japværk

Selvom jeg ikke strikker, kan jeg godt kigge bøger. Med netadgang til biblioteket er det afsindigt nemt at sidde hjemme og klikke den ene bog efter den anden til reservation. Bøger om strik for eksempel. Også uden at være opmærksom på, hvor mange af de reserverede bøger, der er til rådighed og hvor mange der skal ventes på.

Jeg troede fejlagtigt at alle de strikkebøger jeg fandt interessante ville være udlånt og med en kø til genenmsyn. Dagen efter mit klikkeri lod jeg indkøb være indkøb og slæbte i stedet de første ti strikkebøger hjem.

Efter en hurtig gennembladring, afleverede jeg dagen efter de seks og beholdt de sidste fire. De fire, jeg umiddelbart synes skulle kigges lidt nærmere efter.

For eksempel Lotte Kjærs Strikværk. Jeg kan godt lide Lotte Kjærs tilgang til strik. Hendes finurligheder og mærkelige sammensætninger. Jeg kan ikke se meget af hendes strik på mig, men jeg kan godt lide ideerne.

Der var lige en enkelt opskrift jeg kiggede på en ekstra gang. Japværk. Pulsvarme i nyt format. Og et stykke strik der passer til min tilgang til strik for øjeblikket. Nemt, hurtigt og meget småt.

Japværk er som en bandage bundet om hånden. En minimøbius strikket på den anden led, drejet og med plads til tomlen. De kan også trækkes længere ned af armen, uden at tommelfingerhullet står klart. Et let lille projekt, jeg ganske simpelt blev nødt til at strikke.

Alligevel gik der det meste af en uge, før det færdige resultat lå klar.

Design: Japværk fra bogen Strikværk af Lotte Kjær.

Garn: Shilasdair Luxury, jeg brugte resterne fra sjalet jeg strikkede sidste år. 

Sølle 26 gram og færdig varme om kolde hænder.

Pinde: 4 mm. Jeg brugte to strømpepinde, fordi der er så få masker.

Størrelse: Onesize. Jeg strikkede på lidt større pinde end opskriften giver. Det betyder et lidt bredere bånd. Jeg synes det fungerer fint.

Bemærkninger: Jeg troede jeg havde helt styr på det med længden og viklede flere gange om hånden, inden jeg valgte at strikke nogle centimeter længere end antydet i opskriften. Det var ikke nogen god ide. Faktisk endte jeg med at fjerne adskillige flere centimeter end jeg havde strikket ekstra, for at få dem til at sidde godt.

Til gengæld sidder de nu rigtig godt og den dobbelte varme fra det viklede bånd giver god varme til hænder, der måske nok er klar til at smide vanterne i det varmere vejr, men stadig bliver kolde på cykelture frem og tilbage i løbet af dagen.

At garnet er blødt og dejligt at have på, er muligvis også en faktor i forhold til, at jeg tror jeg kommer til at bruge dem rigtig meget.

Har du lyst til at se flere billeder af pulsvarmerene, kan de ses lige her på Ravelry.