Enhver finmekanikers drøm

Nogen tager på håndarbejdsmesse og synes det er skønt. Anders har været på værktøjsmesse og glædet sig i flere uger inden.

Han har kigget på maskiner, der kan måle det mest utrolige og bor, der er så små at de kan bore i tænder, eller så stærke at de kan bore i det mest hårdføre metal. Han har talt med sælgere, der havde noget på hjertet, han har sammen med chefen muligvise fundet deres nye leverandør og han har fyldt en taske med alt det isenkram og reklameguf, der stilles til rådighed på sådan en messe.

Nu flyder bordet med brochuer, visitkort, kuglepenne, lakridser, målebånd og usbnøgler i flere versioner, mens hans hoved næsten løber over af alt det spændende han har oplevet. Jeg har hørt om ruhed og hårdhed og rifling, mål og størrelser jeg ingen anelse har om hvad betyder.

Men det lyder vigtigt, og så lytter jeg. Lidt. Eller i hvert fald til det bliver for indviklet og jeg ikke længere formår at holde facaden. Det er sjældent længe. Anders kender mig for godt...

Den fineste ting han har med hjem, sidder allerede i hans nøglebundt.

For hvis en usbnøgle ikke skal forklædes som håndtaget på en skruetrækker, når den kommer fra en værktøjsleverandør - hvad skal den så forklædes som?

Jeg er mest spændt på hvordan de der nye lakridspiber med smag af seasalt smager...