Vi følte os efterhånden temmelig drevne i det der muselmalingsting, da vi for fjorten dage siden satte os foran endnu to umalede tallerkener.
Det drevne blev endnu mere udtalt, da jeg som den første blev færdig og Emilie kom nummer to. Vi prøvede ikke at være hurtige, og resultat er heller ikke perfekt. Det var bare enormt meget, meget lettere anden gang.
Så meget lettere at Emilie nu begynder at snakke om kopper, som med de meget buede flader formentlig giver nye dimentioner til malerkunsten og så meget lettere at vi følte os mere sikre.
I går kunne vi hente resultaterne. Vi var spændt på hvordan de endte. Specielt fordi de tallerkener vi forlod med maling på den rå porcelæn langt fra giver indtryk af det færdige syn. Det er svært at danne sig et billede af hvor meget malingen har dækket. På det rå porcelæn ser det langt mere ensartet ud, end det gør efter glasering og brænding.
Der er forskel. Synligt. Både på det vi gik fra og det vi hentede og fra sidste omgangs maleri.
De er fine og vi er glade og glæder os allerede til engang næste år - når vi helt sikkert skal prøve igen.
Hvis det ikke bliver før...
Hvor er de blevet flotte, endnu engang får jeg lyst til at prøve kræfter med at male min egen tallerken :-)
SvarSletAnne, du skulle prøve. Det er så hyggeligt :)
SletDe er flotte. Jeg kan godt forstå, at hun også gerne vil have kopper :)
SvarSletFrederikke, det ville hun ellers under ingen omstændigheder til at starte med :)
SletEfter du sidste gang viste tallerkner, har jeg nu også meldt mit til en omgang tallerkenmaleri :0) jeres er super flotte.
SvarSletGlæd dig, Violykke. Jeg synes det er superhyggeligt :)
SletSikke en fin blog! :)
SvarSletTusind tak Freja :)
SletI er da bare for goe' til det der - det ender med at I har et helt stel. ;-)
SvarSletJeps Catarina.. om ti-tolv år måske :)
Slet