Mod næste skoleår

Selvom tiden lige her og nu er temmelig vigtig, når afgangseksamen står for døren, begynder næste skoleår også at gøre sit.

Dengang Emilie og jeg besøgte husholdningsskolen i Sorø, var der ingen tvivl om at det her, hun ville gå. Hurtigere end hurtigt blev hun skrevet op, og siden ventede en lang ventetid. Den forventede bekræftelse på at hun var optaget udeblev og først efter to opringninger, fik jeg vished om at hun skam stod på listen. Det lettede lidt.

I sidste uge dukkede alle informationerne om næste år op. Det lettede endnu mere. Nu er næste skoleår for alvor sikker. Og sammen med den bugnende opsparingskonto, der vidner om at det lykkedes os at spare sammen til hele året, er vi klar.

Sammen med informationerne lå også fribilletter til madmessen Smag i Sorø. Det giver mulighed for et ekstra besøg på skolen og Emilie var hurtig til at invitere mormor med. Det bliver spændende og vi glæder os.

Men først venter eksamen og sidste skoledag, karameller og fodbold mod lærere og pædagoger. Og revyen. I år tegner den godt. Jeg har fået lov at smugkigge i manuskriptet. Lige nu øves der, og jeg er spændt på om energien kan lægges til en fantastisk forestilling. En uges øvning er ikke meget. Det kræver spillerne reeelt har lyst. Det sidste er jeg ikke helt sikker på om alle kan hente frem.

Jeg glæder mig alligevel til at se med. Og få sat billeder på den lange tid der er gået forud med at samle ideer fra tre klasser, og lade alle føle de har noget med og får ejerskab.

Det er lige om lidt. Det er faktisk ret vildt. Om lidt har jeg ikke længere børn i den skolepligtige alder. I klubben har vi et gammelt Cafémedlem ansat, som efter sommerferien skal læse til lærer og i går dukkede et andet gammelt medlem op, som lige om lidt starter på konservatoriet..

Pludselig kan jeg godt føle mig lidt gammel.. Men mest blive slået af hvor hurtigt tiden går!