Kender I de uger, der ikke opfører sig som normalt? De uger som er mærkelige eller så ekstremt anderledes at de bliver helt forkerte? Det betyder ikke at ugen er kedelig, eller dårlig eller en der helst skal glemmes. Tværtimod. Sådan nogen uger kan snildt være oplevelser, der er værd at tænke tilbage på.
Denne her uge er sådan en uge.
Mandag var mandag og så alligevel ikke. Mandag var dagen hvor tirsdag rykkede faretruende tæt på. Dagen hvor Anja endegyldigt skulle sige farvel. Mandag blev lidt et vakum. Vi var allesammen mærkede. Nok mest Anja, der endte med at lade hobby være hobby, og i stedet nød det gode vejr, at kunne snakke, hygge og lege med børn, der ikke længere skulle være en del af hendes hverdag.
Vi andre havde mest travlt med hemmeligheder. Men ikke mere end vi også kunne hygge og huske og glæde os over mange skønne år.
I de her ITprægede dage, hvor skolen er fyldt med elektronik, ungerne har iPads og computere til rådighed og hvor læring foregår gennem tryk på en skærm, smartboards og usbstik, er en tegning lissom ikke længere den rigtige måde at sige farvel. I stedet drønede Lotte og Berit på skift rundt og filmede børn, der sagde farvel, sagde søde ord og lavde små danse.
Tirsdag var dagen for dagen. Dagen hvor børn og forældre sagde farvel. Dagen hvor mad blev forberedt mellem snak og billardkampe. Dagen hvor vi voksne efter lukketid satte os sammen og spiste god mad, ønskede god videre færd, fik våde øjne og uddelte farvelknus. Dagen der slet ikke føltes som tirsdag, men som en fredag med optakt til kollegial hygge.
Først fem minutter før den samlede film kunne afleveres kunne vi tage det endelig billede af de faste kolleger gennem mange år. Os alle sammen - både de arbejdsdygtige, de syge og den barselsgående. Fem minutter er ikke meget til at overskue hvordan filmen, der nok lå i programmet på iPadden, skulle gemmes, skulle eksporteres og skulle lægges på en usbnøgle med mulighed for hjembringelse. Det tog længere end fem minutter, men så endte det også godt.
I dag er endnu en fredag. I morgen har vi fri og med udsigt til en lukkedag føles dagen langt mere weekendagtig end noget andet. I morgen burde jeg selvfølgelig tage ud og svinge med en rød fane eller to. Men jeg vil hellere blive hjemme. Og glæde mig over visheden om at på fredag er det fredag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar