Nu er jeg klar

Jeg købte ind, lagde listen i min taske, fandt cyklen og vinkede farvel til Anders, der i mellemtiden var vendt hjem og næsten faldet i søvn på sofaen.

Jeg er ikke god til store strategier og planer på længere sigt. Tre dage uden indkøbsmuligheder har altid været gru og pine på forhånd. Jeg er en af dem, der glæder sig over mulighed for indkøb, når alle andre steder er lukkede. Jeg glæder mig ikke på personalets vegne - men mine. Helt sikkert.

Min liste indeholdt langt fra alt det vi får brug for inden det igen bliver hverdag. Jeg glemte morgenmaden og tænkte knap nok frokosten ind. På cykel er det også så som så hvor meget jeg rent faktisk kan håndtere og trappen til tredie er heller ikke megen hjælp, i forhold til fylde kurven til randen.

Vi kommer ikke til at sulte - og jeg ved hvor der er åbent de næste dage. Så langt har jeg planlagt. Jeg planlagde også aftenens måltid. Godt og nærende. Suppe, der fyldte langt mere end nogen af os havde regnet med. Blomkål er genialt som fyld og cremethed. Og så smagte det godt. Jeg er faktisk blevet ret glad for blomkål. Det gør vi igen en dag. Ikke lige med det samme. Lige nu kan ingen af os indeholde mere.

En anden planlægning er den lille taske jeg har lovet at lave. Det kommer bag på mig hver gang hvor lang tid det egentlig tager at klippe og klistre. Men nu ligger de der. Tohundrede stykker papir. Optegnet, klippet, tapet og klar til den foldning og fletning, der inden længe skal få de mange stykker til at danne et samlet hele.

Inden længe. Men ikke i dag. I dag skal jeg tidligt i seng. Jeg skal læse. Jeg skal ligge og jeg skal huske at passe på min nakke.

Og jo - jeg har lavet øvelserne. De hjælper.