Lys over land

Vi hører ikke til blandt de hurtigste herhjemme. Jeg forestiller mig ikke vi nogensinde kommer til det. Og derfor er det heller ikke mærkeligt, at en del af stuen stadig ikke har fundet sin endelige form efter indkøb og inflytning af kæmpesofa.

I aftes satte vi nye ledninger i de gamle glaspendler, der har henslæbt mange, mange år i kælderen, og som jeg vil have hængende over spisebordet. Det tog tid. Gamle fatninger er ikke sådan lige at skille ad. De hænger godt sammen og det kræver snilde at afkode det gamle system.

Det kræver næsten lige så meget snilde at afkode den gamle dims i loftet, hvorfra strømmen kan monteres. Så megen snilde, at jeg endte med at kaste håndklædet i ringen og lad Anders overtage.

Samarbejdsvilje er ikke i højsædet blandt gamle elinstallationer og mærkeligt placerede skruer.

Men nu hænger de der. Komplette med nye ledninger, pærer og placeret knap så symetrisk som jeg umiddelbart troede de skulle. Anders ville noget andet, og det viste sig han havde ret.

De hænger fint. De giver godt lys. Men jeg er alligevel blevet lidt i tvivl om jeg klippede ledningerne for korte inden sammensætningen med den usamarbejdsvillige dims i loftet. På den anden side, var det mig der stod på bordet og løftede, og Anders der skiftesvis stod og sad og vurderede. Altså må jeg tro på at alting er hængt op efter grundig overvejelse.

Og tro på at jeg ikke behøver at have kontrol med det hele...