For nogle uger siden fyldte jeg den lille fine metalkurv med restegarn og strikkede sokker fra en ende af.
Tre par blev det til. To par til Anders og et enkelt til mig.
Emilie følte sig overset, så hun har været i kassen med strømpegarn og udset sig garn nok til tre par sokker. Det ene skulle gerne ende helt oppe under knæet.
Sokker er hurtigt færdige, og gode at have når de store projekter synes for uoverskuelige. De første masker er slået op, og mon ikke de bliver færdige inden der er gået alt for længe.
Umm, det lyder virkeligt lækkert - har faktisk en gang for et par og tredive år siden strikket et enkelt par, men kan slet ikke huske hvordan jeg lavede hælen eller tåen. ;-)
SvarSletCatarina, hvis du pludselig får lyst igen, findes der et hav af bøger på biblioteket, der måske kan hjælpe på vej :)
Slet