Det vokser og gror

For et par uger siden prydede en grøn cardigan forsiden af Hendes Verden. Den gjorde noget ved mig, jeg fik lyst til at strikke den, men efter at have prøvet først det ene og siden det andet af garnerne på lageret, gav jeg op.

Så fandt jeg nyt garn, og nye ideer, og inden jeg så mig om, ville jeg slet ikke strikke modellen fra forsiden. Jeg ville hellere inspireres.

Og mens regnen siler ned udenfor, jeg restituerer efter en vågen nat og alting vokser og gror, vokser også mine ideer, mit nye bladmønster og den kraftige inspiration fra modellen fra forsiden.

Det bliver ikke den samme cardigan. Den bliver faktisk meget anderledes, men den bliver også meget inspireret. Jeg har vendt op og ned på strikkeretningen. Jeg har besluttet mig for raglan i stedet for tilsatte ærmer, jeg har lavet et helt nyt bladmønster. Jeg holder stadig fast i perlestrikken, i det stængelagtige i motivet, de to ærmer og farven. Derudover er der frit spil.

Det er en sjov proces. Og siden billederne blev taget, har jeg trævlet det hele op og er begyndt forfra. Sådan er processen også. Der var for mange masker i nakken, og det var svært at se, før det hele havde en vis længde.

På plussiden kigger jeg ikke længere helt så ofte på mønstertegningen, som jeg gjorde til at starte med.