Drengene i Emilies klasse blev konfirmeret i lørdags. Jeg havde foreslået at møde op i kirken, se med og uddele røde roser, men hverken Emilie eller Samar synes om den ide.
I dag er der Blå Mandag, og hele klassen skal med. Alle otte. De har planlagt i flere måneder og alle bekymringer er skudt i sænk. De ved præcis hvor og hvordan de vil passe på hinanden.
De mødes lige over middag, hopper på toget til Klampenborg og tager på Bakken. Men først finder de en plads i solen i skoven og spiser deres fælles medbragte mad.
Maden har de også planlagt, uddelegeret, og med vanlig omhu har Emilie raget godt til sig.
I går blev der derfor både bagt, kogt og blandet. Hun har lavet kold kartoffelsalat, brød og pølsehorn. Hun har været hos storebroderen og lånt tæppe, og vasket, så alle kan sidde standsmæssigt. Hun har pakket og undret sig over hvordan det kan være hun skal have så meget med.
Hun har valgt det selv, og når andre kan nøjes med en pakke smør eller et rugbrød, kan man håbe at der træder galante fyre til og hjælper med at slæbe.
Det siges at der er skabe til opbevaring, når turen senere går mod forlystelserne. Ellers finder de vel ud af at hjælpe hinanden.
Jeg er sikker på de får en god tur. Jeg er også sikker på, det bliver en smule svært at komme op og i skole i morgen.
Jeg tænker som mor, så datter ;)
SvarSletJeg kan forstå, at de havde haft en dejlig tur. Jeg husker selv blå mandag på Bakken, åh det var en fest :)
Frederikke, de har haft en rigtig god dag. I dag er hun til gengæld ikke mange sure sild være. Jeg håber en god nats søvn sammen med eftermiddagens og aftenens vil gøre godt.. for i morgen er det tid til Klubbens årlige Tivolitur :)
SletHvor lyder det hyggeligt at de vil sidde i skoven og spise. Sådan. :-)
SvarSletCatarina, det havde vist også været rigtig hyggeligt :)
Slet