mandag den 27. maj 2013

Ud og hjem - i sol og til blå himmel


I morges vaskede jeg alle vores håndklæder. Da de var tørre og lagt sammen, lagde jeg også mig selv sammen, og tog bussen ind til byen.


Formiddag i Københavns City


Vejret var skønt. Solen skinnede og jeg måtte tage den ekstra trøje af, jeg hjemmefra havde taget på.

Fra Rådhuspladsen gik jeg op ad Strøget til Amagertorv, hvor jeg holdt en enkelt stop, inden jeg fortsatte op ad Købmagergade og tog S-toget tilbage mod Rødovre, hverdagen og arbejdsmødetider.

To timer tog det. Og jeg var blevet to tallerkener rigere.

De to tallerkener Emilie og jeg malede i pinsen.

Dagen gik, tallerkenerne ventede i posen og da lukketid blev en realitet, var det stadig skønt og dejligt udenfor.

Cyklen havde jeg ikke med, jeg havde jo taget bussen dengang i formiddags.


Eftermiddag i forstaden


Jeg kunne ikke udholde tanken om varmen i en bus, så jeg gik. Hele vejen hjem. Med tallerkenerne svingende i posen med de fine bølger, solbriller og musik i ørene.

Nu er der mad. Emilie har været i køkkenet og forberedt en mulighed for indvielse af de fine nye.

4 kommentarer:

  1. Så tallerknerne på IG og de er utrolig smukke - stort tillykke med det flotte resultat. :-)

    Ja, vejret har været helt forrygende i dag og sådanne dage vil jeg meget gerne have mange flere af. :-)

    Ha' en rigtig god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Catarina, vi er vildt stolte af resultatet :)

      Og ja, flere af den slags dage, tak!

      Slet
  2. Sikken en herlig dag med både tid og solskin, det bliver man da i vildt godt humør af :-)

    God dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. I dag var solen desværre væk igen :)

      Slet