Torsdag blev godt fyldt op. Helt uden planer blev alle minutter brugt.
Torsdag er dagen med sene skoletider. Torsdag er dagen hvor detaljer kan files til og der er plads til alt det, der ikke altid er plads til i en travl hverdag.
Mens ungerne stadig var i skole, savede, bagte og spillede bold udendørs fandt jeg maskinparken frem og legede systue. Et par hullede bukser til en kollegas datter blev lappet og en cardigan Jette havde købt, blev adskillige centimeter kortere.
Undervejs dukkede drengede op. Svedige efter to timers fodbold. De dumpede ned foran computerne og startede en langturskørsel med fragt fra Paris til Amsterdam. De hyggede, småsnakkede og fladede ud efter anstrengelserne.
Udenfor havde Emilies klasse sammen med naboklasserne overtaget det grønne underlag og spillede rundbold. Jeg gik ud og kiggede. Ville se om de kunne løbe. Læreren mente ikke jeg skulle forvente det store.
Hverken Emilie eller Samar gjorde sig de store anstrengelser. Til gengæld opstod en sjov situation da en af drengene slog bolden langt ned ad banen og pilede derudaf, mens han brølede: Løøøb... Løøøb...
Timerne rindende ud. De sidste glas jeg havde haft til fiksering i ovnen kunne tages ud lige inden jeg gik. Nu er der glas med navne til alle de kommende medlemmer, når femteklasserne kommer på besøg på mandag.
I sin tid indførte jeg glas med navne fordi bordet altid flød med glas, der ikke blev sat i opvaskemaskinen. Siden er det blevet en fast bestanddel. Tænk man får sit eget glas, når man starter i Caféen. Og da vi ingen glæde har af glas med navn, må man tage det med sig hjem, når tiden for udmeldelse nærmer sig.
En billig løsning, der bragte og stadig bringer meget glæde.
Dagen er langt fra slut. Solen nærmer sig stadiet for rødt på himlen og der er stadig mange timer til glæde og hygge sammen med dem jeg holder allermest af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar